Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

104 samtidig fremstillede Boullay en krystallinsk Forbindelse af Kvægsølvjodure og Kvægsølvjodid, HgJ, HgJ2, der jo fuldt stadfæstede v. Bonsdorff’s Anskuelse. Boullay1) beskrev desuden en stor Mængde lodohydrargyrater, bl. a. ogsaa Forbin- delser af Jodbrinte med Kvægsølvjodid, som allsaa ganske svarede til Iltsyrernes Hydrater, og desuden flere lodoplumbater og lodoargentater af Alkalimetaller. Han deler i det hele v. Bonsdorff’s Opfattelse, men udtaler sig med langt større Skarp- hed mod Berzelius’s Adskillelse af Amfid- og Haloidsalte: „Dans le dernier mémoire que M. Berzelius vient de publier, il établit entre le soufre, l’oxygéne et les autres corps négatifs, une distinction fondée sur la faculté que les premiers possédent, de donner naissance å des bases et des acides par leurs combinaisons avec les métaux. Si cette propriété était particuliere å quelques corps, elle caractériseroit certainement d’une maniére tranchée ceux qui en seroient douées. Il n’en est pas ainsi; du moins pour le chlore, l’iode et le fluore, etc.“2) Og fremdeles: „Lorsque l’oxygéne se combine avec un autre corps, il en résulle géné- ralement un composé doué d’une tendance acide ou basique. L’union de deux composés de ce genre doués de propriétés opposées donne naissance å des seis plus ou moins bien définis. L’idée de sel se rapporte done toujours å l’union de deux corps composés eux-mémes. Sous ce point de vue, les chlorures, les iodures, les sulfures, ne sont point des seis et ressemblent aux oxides d’une maniére qui paraitra tout-å-fait évidente å quiconque voudra bien examiner avec attention l’ensemble des travaux qui concernent ces corps.“3) Berzelius indvendte mod v. Bonsdorff, at de Salte, hvis Reaktion denne prøvede ved en halv eller en hel Dags Indtørring paa Fernambukpapir, ved denne Behandling kunde tabe Saltsyre, men at Chlorurerne af Jern og Mangan viste tyde- lig sur Reaktion, og især at svovlsurt Jernforilte rødnede Lakmuspapir, men dets Dobbeltsalt med svovlsurt Kali reagerede neutralt. En Reaktion paa Lakmus havde forøvrigt ikke meget at sige, men det vilde blive vanskeligere at betragte Chlor- magnium som en Syre i Liebig’s Dobbeltsalt KCl, MgCl2,6H2O.1) Imod Boullay bemærkede Berzelius, at han (Berz.) „vid begreppen basis, syra och salt icke fä- star nagen ting af sammansättningen utan endast af egenskaperna"5); at de elektro- negative Stoffer som Svovl og Fosfor ikke med Chlor, Brom eller Jod gav Forbindelser, som forbandt sig med Chlor-, Brom- og Jodforbindelser af de elektro- positive Metaller. Derimod vilde man med Boullay’s Anskuelser faa en ny Række Syrer, dannede af de elektropositive Metaller, idet Chlornikkel, Chlorjern, Chlor- mangan og Chlorzink som Syrer dannede Salte med Chlorammonium og Chlorkalium. Det maatte overhovedet betragtes som ufrugtbart at opstille Theorier, som ude- lukkede Kogsaltet af Saltenes Række. ’) Ann. chim. phys. 34, 337 (1827). 2) Journ. d, pharm. 12, 638 (cit. efter Berz. Jb. 8, 138). 8) Ann. chim. phys. 34, 337—338. 9) Berz. Jb. 10, 127. 5) Berz. Årsb. 1828, 135.