Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

16 om Acidum universale, som han ogsaa kalder Acidum primigenium, spiritus esurinus, acetum naturæ, solvens catholicum. Han betegner den som principium subtei- raneorum succorum remotissimum og quasi prima omnium mineralium suc- corum materia1). Men naar han skal udtale sig nærmere om den, sker det paa en Maade, der lader det ganske uvist, om han mener, at den nærmest er at søge i Salt- syre eller Svovlsyre. Paa den ene Side hedder det: „Nemo miretur, nos statuere, sal commune ex acido universali originem trahere, et quidem se p o sit a aliqua terra, unde prodicti acidi aciditas et basis sequitur“2 3), og i Overensstemmelse hermed: „Acidum universale est spiritus salis calcis terra alteratus" J). Men i slik Modsætning hertil siger han et andet Sted4): „cum nempe acidum universale metalla solvit, hine vitriola: quorum tot species sunt quot metalla ... ex ipso enim Mercurio Vitriolum composui, nihilo sine sulphurico acido addito , og hermed stemme hans Definitioner5): „Sal vitrioli constat ex metallo & acido universali" og: „Sulphur ex bitumine terræ & acido universalt, ligesom hans Ud- talelse6 7): „sulphur constans ex sali acido & nostra secunda terra“ (o: terra pinguis = Stahl’s Flogiston .= Jatrokemikernes oleum). Og mellem disse Modsigelser kan der næppe findes en Forsoning i Becher’s dristige Oplysning *). „Ex sale communi sulphur commune ardens præparari posse: experientia probat . Det gjør unægtelig herefter en oplivende Virkning, naar han sluttei sin Phys. subt. saaledes: „Bono itaque animo ad definitiones qnasdam compositorum & decompositorum8 9) subterraneorum nie accingam, glaciemque in hoc geneie sat obstinatam et solidam perfringam: cui haec non placent, der mache es besser . Som det fremgaaer af mange Steder i Stahl s Skrifter, betiagtede han af&joit Svovlsyre som Universalsyre: „Salia (Syrer) et imprimis quidem universale illud acidum “ betragter han som Forbindelser af Vand med Becher s teira prima ). At ianum', udgivet af Stahl, Lipsiæ 1703. 2 Voll. 8°. Endelig i Editio novissima. Lipsiæ, 1738, 4«. Denne Udgave citerer jeg. Ibid. S. 43. 2) Ibid. 3) Ibid. S. 272, 4) Ibid. S. 269. 6) Ibid. S. 272. 6) Ibid. S. 70-71. 7) Ibid. S. 33. ... • i- • 8) Dette sigter til hans Inddeling af de blandede Stoffer: „Quæ in positivo mixta sunt, simplicia vocantur, quæ in comparativo, composita, quæ in superlativo, decomposita & superdecomposita". 9) Becher antager som Elementer i de mineralske Stoffer tre saakaldte Jordarter, teira prima (vitrescibilis eller lapidea), terra secunda (pinguis) og terra tertia (mercurialis). Dette er dog aabenbart kun nye Navne paa Paracelsus’ Tria prima (Sal, Sulphur, Mercurius). Om disses Sammenhæng med de 3 almindelige Mineralsyrer udtaler han: „Prima terra revera in spiritu vitrioli seu sulphuns, altera in spiritu nitri, tertia in spiritu salis latet« (Phys. subt. S. 268). Herom mener dog Stahl at ligesaa indlysende og sikker Bechers Lære kan synes med Hensyn til de to første, ligesaa dun e og usikker tilstaaer han, at den er for den tredie: „Quantumcunque vero hisce nostris duabus terns subterraneorum primordialibus, evidentiæ, lucis & testimonii, conquisitum sperare ausim, tantum pro tertia nostra Becheriana terra, quam mercurialis prosapiæ irporMTopa declarat, obscuritatis subesse & confiteor et profiteor" (Spec. Bech. S. 78).