Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

17 de indeholde Vand, beviser han dels ved deres fugtige og flydende Beskaffenhed, dels ved deres Tilbøjelighed til at forene sig med Vand. At de indeholde terra vitrescibilis, ses af, at Borax ved Ophedning paa den ene Side afgiver Vand, paa den anden Side efterlader en glasagtig Masse1). I sit Hovedforsøg, hvor han frem- stiller Svovl af Svovlsyre og Flogiston, udtaler han udtrykkelig, at Saltsyre og Sal- petersyre ere Modifikationer af Svovlsyre2). At Acidum universale var at søge i Svovlsyre, var ogsaa en almindelig Mening hos alle betydende ældre Flogistikere, men at der kom kætterske Anskuelser frem til Fordel for Saltsyre, nævnes bl. a. af Juncker, som i sin Conspectus Chymiæ har givet en meget fuldstændig og omhyggelig Fremstilling af Flogistontheorien i dens Anvendelse paa hele Kemiens Omraade. Han anfører nemlig, at der i den aller- sidste Tid er nogle, som mene, at Saltsyre er Ac. univers., og at Svovlsyre er en Forbindelse af Saltsyre med terra prima vitrescibilis3); man maa afvente, hvilke Grunde de kunne fremføre for denne Anskuelse4). Neumann meddeler, at nogle have yttret Tvivl om Bechers og Stahls Lære om Universalsyren, idet de dels mene, at den indeholder noget mere end Jord og Vand, dels antage, at Saltsyre og ikke Svovlsyre er Ac. univers. For det sidste anføre de, at Saltsyre forekommer i Naturen i langt større Mængde, og at den findes udbredt i alle tre Naturriger, og især i Plante- og Dyreriget5). Men det var dog først senere, da man ikke blot be- gyndte at tvivle om Universalsyrens, men om selve Flogistontheoriens Berettigelse, at der fremkom de forskjelligste Meninger om, hvilken Syre der var at betragte som Universalsyre, idet snart Meyer’s Acidum pingue, snart Fosforsyre, snart Kul- syre fra forskjellige Sider bragtes i Forslag. I Flogistontheoriens Giandsperiode var Svovlsyre dog saa at sige hors de con- cours. Den kaldes ac. univ. eller primigenium, dels fordi den er vidt udbredt i alle Naturriger og fra Mineralriget, hvorfra den oprindelig stammer, gaaer over til de andre og ved at indgaae i Forbindelser eller Blandinger snart antager Karakter af et Plante-, snart af et Dyrestof, og atter fra denne sin Tilværelse i Opløsninger og som Salte vender tilbage til sin oprindelige Simpelhed — et Kredsløb i Naturen, som højlig er at beundre —, dels fordi den danner Kilden og Oprindelsen til alle andre Syrer og Salte, ved at forskjellige Forbindelser eller Blandinger forene sig med den. Saaledes udtrykker Juncker6) sig omtrent, og denne Udtalelse dækker paa det nærmeste, hvad Stahl selv siger7), men mere uklart. 1) Spec. Bech. S. 62, 77. Sml. Stahl’s Beweisz von den Saltzen. Halle, 1723, 8°, S. 7, 55. 2) „Accipio itaque acidum, et quidem vitrioli aut sulphuris, non nitri aut salis communis, quia hæc duo salia mixtione nova & tenuissima (e sulphuris seu vitriolico acido & alia specifica substantia) specificata adeoque ad hane simpliciorein mixtionem subeundam, eo ipso, quod jam aliter mixta sunt, inepta existunt“ (Stahlii Opuscula chym. phys. med., Halæ Magdeb. 1715, 4°, S. 313). 3) Conspectus Chemiæ, Halæ Magdeb. 1738, 4°, 2, 204. 4) Ibid. 230. 8) Neumann: Chymia Medica, Zullichau, 1749, 4°, 1. Bd. 1. Abth. S. 66. 9) Consp. chem. 1, 116, 2, 185. 7) Spec. Bech. S. 24. D K. D. Vidensk. Selsk. Skr., naturvidensk.'og mathem. Afd., 8. Række, II, 1. 3