Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

Forfatter: S. M. Jørgensen

År: 1916

Forlag: HOVEDKOMMISSIONÆR: ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-BOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Sider: 109

UDK: 54 (09)

EFTERLADT MANUSKRIPT udgivet af OVE JØRGENSEN

og S. P. L. SØRENSEN

D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, Naturv. og Mathematisk Afd., 8. Række. II. 1.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
18 I ganske anderledes højt stemte Toner udtaler Fr. Hoffmann l) sig om Ac. univ.: Det aktive Princip i Saltene, hvoraf deres Kraft, Virksomhed og deres Smaadeles hurtige Bevægelse afhænger, er et eneste, nemlig denne Verdens „Sal universalissimum, æthereum, simplicissimum ac spirituosissimum“, og som fuldstændig har Karakter af en Syre. Dette sal primigenium, som er hele Naturens Virkemiddel, Grunden til al Bevægelse, Flydenhed, Varme og Lys, har sin Kilde i selve Solen, der er lige- som et overvældende Hav af dette ætheriske Salt i renere og fastere Form. Derfor frembringer dette, der paa forskjellig Maade bevæges, modificeres og koncentreres, ved Forskjelligheden af de Jordarter, hvormed det forener sig, i Forhold til disses Smaadeles Overflader, Dimensioner og Form, de forskjellige Arter af Salte. Udtrykkene „æthereum“ og „spirituosissimum“ pege hen paa, at Hoffmann identificerer Sal primigenium med Mayows Spiritus nitro-aéreus, hvis uudtømmelige Kilde ogsaa Mayow finder i Solen. Samtidig hævder dog Hoffmann, at det er identisk med Svovlsyre2). Grundene til overhovedet at antage en saadan Acidum universale er naturligvis svage, og der skal en god Villie til for at tillægge dem Beviskraft. De kunne re- sumeres saaledes8). Ac. univ. skiller sig fra alle andre Syrer i Sammensætning og Oprindelse. Den bestaaer nemlig alene af Vand og terra vitrescibilis, hvorfor den med Rette kaldes primigenium, medens alle andre Syrer desuden indeholde andre Bestanddele. Salpetersyre indeholder saaledes desuden Flogiston, hvad der viser sig ved, at den i fast Form som Salpeter antænder sig med alle brændbare Legemer4); Saltsyre en Jord (terra mercurialis), som gjør alle Legemer flygtige og flydende-’), hvorimod Svovlsyre gjør dem fastere6). Af andre Grunde til at antage en Ac. univ. eller rettere til at identificere denne med Svovlsyre anførtes, at dennes Vægtfylde var større end alle andre Syrers, at den var tungere flygtig end baade Saltsyre og Salpetersyre, at den var langt stærkere end nogen anden Syre og uddrev alle andre Syrer af deres Salte, al den fremfor alle andre Syrer frembragte heftig Brusen baade med Jordarter, Vand og Spiritus vini. Desuden findes den i alle 3 Naturriger, medens de øvrige Syrer have hver sit Rige. I denne Anledning skal oplyses, at den antoges tilstedeværende i alle Mineralier7), at alle Marchasiter, Talk, Galmei, Bjergkrystal, Kiseljord antoges ved J) Diss. phys. chym. Trias. Halæ Magd. 1729, 4°, S. 14, 15. 2) „Spiritus ille mineralis, qui per totum globum teirarum ejusque sinuosos & anfractuosos meatus circumgyratur ac circulatur: sulphureæ acidæ naturæ est“. Ibid 17. 3) Sml. Junckers Conspectus 2, 200 ff. 4) „Acidum nitrosum in sua textura complecti substantiam inflammabilem mönstrat ejus, in siccum corpus nitrum reducti, accensio cum omnibus inflammabilibus". (Spec. Bech. S. 138). 5) „Salis [acidi] terra omnia corpora volatilia & fluida reddit“ (Phys. subt. 41). Her sigtes til Sublimat, butyrum Antimonii, Salmiak, Tinchlorid. 6) „Vitrioli e contra seu acidi universalis [terra] omnia fixit et adstringit" (Stahlii Opusc. phys. chem. med. S. 585). 7) „Omnes mineræ e terra extractæ sal vitrioli & sulphureum acidum custodiunt". Fr. Hoffmann. Diss. phys. chemicarum Trias 1729 1, S. 17.