Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1916
Forlag: HOVEDKOMMISSIONÆR: ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-BOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Sider: 109
UDK: 54 (09)
EFTERLADT MANUSKRIPT udgivet af OVE JØRGENSEN
og S. P. L. SØRENSEN
D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, Naturv. og Mathematisk Afd., 8. Række. II. 1.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
I ganske anderledes højt stemte Toner udtaler Fr. Hoffmann l) sig om Ac. univ.:
Det aktive Princip i Saltene, hvoraf deres Kraft, Virksomhed og deres Smaadeles
hurtige Bevægelse afhænger, er et eneste, nemlig denne Verdens „Sal universalissimum,
æthereum, simplicissimum ac spirituosissimum“, og som fuldstændig har Karakter
af en Syre. Dette sal primigenium, som er hele Naturens Virkemiddel, Grunden til
al Bevægelse, Flydenhed, Varme og Lys, har sin Kilde i selve Solen, der er lige-
som et overvældende Hav af dette ætheriske Salt i renere og fastere Form. Derfor
frembringer dette, der paa forskjellig Maade bevæges, modificeres og koncentreres,
ved Forskjelligheden af de Jordarter, hvormed det forener sig, i Forhold til disses
Smaadeles Overflader, Dimensioner og Form, de forskjellige Arter af Salte.
Udtrykkene „æthereum“ og „spirituosissimum“ pege hen paa, at Hoffmann
identificerer Sal primigenium med Mayows Spiritus nitro-aéreus, hvis uudtømmelige
Kilde ogsaa Mayow finder i Solen. Samtidig hævder dog Hoffmann, at det er identisk
med Svovlsyre2).
Grundene til overhovedet at antage en saadan Acidum universale er naturligvis
svage, og der skal en god Villie til for at tillægge dem Beviskraft. De kunne re-
sumeres saaledes8). Ac. univ. skiller sig fra alle andre Syrer i Sammensætning og
Oprindelse. Den bestaaer nemlig alene af Vand og terra vitrescibilis, hvorfor den
med Rette kaldes primigenium, medens alle andre Syrer desuden indeholde andre
Bestanddele. Salpetersyre indeholder saaledes desuden Flogiston, hvad der viser sig
ved, at den i fast Form som Salpeter antænder sig med alle brændbare Legemer4);
Saltsyre en Jord (terra mercurialis), som gjør alle Legemer flygtige og flydende-’),
hvorimod Svovlsyre gjør dem fastere6).
Af andre Grunde til at antage en Ac. univ. eller rettere til at identificere denne
med Svovlsyre anførtes, at dennes Vægtfylde var større end alle andre Syrers, at
den var tungere flygtig end baade Saltsyre og Salpetersyre, at den var langt stærkere
end nogen anden Syre og uddrev alle andre Syrer af deres Salte, al den fremfor
alle andre Syrer frembragte heftig Brusen baade med Jordarter, Vand og Spiritus
vini. Desuden findes den i alle 3 Naturriger, medens de øvrige Syrer have hver
sit Rige. I denne Anledning skal oplyses, at den antoges tilstedeværende i alle
Mineralier7), at alle Marchasiter, Talk, Galmei, Bjergkrystal, Kiseljord antoges ved
J) Diss. phys. chym. Trias. Halæ Magd. 1729, 4°, S. 14, 15.
2) „Spiritus ille mineralis, qui per totum globum teirarum ejusque sinuosos & anfractuosos
meatus circumgyratur ac circulatur: sulphureæ acidæ naturæ est“. Ibid 17.
3) Sml. Junckers Conspectus 2, 200 ff.
4) „Acidum nitrosum in sua textura complecti substantiam inflammabilem mönstrat ejus, in siccum
corpus nitrum reducti, accensio cum omnibus inflammabilibus". (Spec. Bech. S. 138).
5) „Salis [acidi] terra omnia corpora volatilia & fluida reddit“ (Phys. subt. 41). Her sigtes til
Sublimat, butyrum Antimonii, Salmiak, Tinchlorid.
6) „Vitrioli e contra seu acidi universalis [terra] omnia fixit et adstringit" (Stahlii Opusc. phys.
chem. med. S. 585).
7) „Omnes mineræ e terra extractæ sal vitrioli & sulphureum acidum custodiunt". Fr. Hoffmann.
Diss. phys. chemicarum Trias 1729 1, S. 17.