Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

35 af 1775l) havde udgivet 2. Bd. af sine „Exp. a. Obs. on diff. kinds of Air" og vist, at Ilten var 4 til 5 Gange saa god som almindelig Luft, og derfor havde kaldt den deflogisticeret Luft, først da kom Lavoisier til fuld Klarhed over Forholdene. Allerede i Afhandlingen: „Sur l’existence de l’air dans l’acide nitreux et sur les moyens de décomposer et recomposer eet acide“, som han læste i Akademiet 20. April 1876, og som tryktes samme Aar i „Recueil des Mémoires sur la formation et fabri- cation de Salpétre par les Comniissaires nommés par l’Académie pour le jugement du prix du Salpétre"2), betragter han nu Ilten som en Bestanddel, der er fælles for alle Syrer. Syrerne ere kun forskjellige ved de forskjellige Elementer (principes), som Ilten er forbunden med: „Je suis en étal d’avancer affirmativement aujourd’hui, que non seulement l’air, inais encore la portion la plus pure de l’air, entre dans la composition de tous les acides sans exceplion; que c’est cette substance qui constitue leur acidité, au point qu’on peut å volonté leur öter ou leur rendre la qualité d’aeide suivant qu’on les dépouille ou qu’on leur donne la portion d’air essentielle å leur composition". Naar man opløser Metaller i forskjellige Syrer, forkalkes de paa Syrens Be- kostning. Der udvikles Luftarter, som ere forskjellige for de forskjellige Syrer. Disse Luftarter hidrøre ikke fra Metallerne, men ere Sønderdelingsprodukter af Syrerne. I min Afhandling „Om Iltens Opdagelse"3 4) har jeg givet et udførligt Referat af Indholdet af dette vigtige Arbejde ligesom af Priestley’s uheldige Forsøg paa at modbevise det1)- Her skal jeg derfor blot erindre om Hovedresultatet af Lavoisier’s Afhandling: Naar man opløser Kvægsølv i Salpetersyre, forener det sig med Syrens [rene] Luft til Metalkalk, medens Syren ved at tabe denne Luft bliver til en ny Luftart (Priestley’s nitrous air = Kvælstofoxyd). At dette er saa, bevises ved, at 2 Rf. Kvælstofoxyd og 1 Rf. Ilt forene sig over Vand til Salpetersyre5), der allsaa bestaaer af disse 2 Luftarter, som hver for sig ikke ere sure, og en betydelig Mængde Vand. Det er klart, at saa uventede Opdagelser maatte gjøre et vist Indtryk i den kemiske Verden, og et saa klart Hoved som Guyton de Morveau indsaa strax, at Flogistontheorien maatte omformes noget for at bringes i Overensstemmelse med de nye Kjendsgjerninger. Med dette Formaal offentliggjorde han allerede i Maj 1776 en Afhandling: „Conciliation des principes de Stahl avec les expériences nouvelles sur l’air fixe“6), men den viste, at han endnu ikke havde kunnet følge det Omslag, ’) Ibid. S. 214. 2) Se: „Om Iltens Opdagelse" S. 240. Noget omarbejdet findes L.’s Afhandling i Mém. de l’Ac. des Sc. 1776, S. 671. s) Ibid. S. 240 f. 4) Priestley: Exp. a. Obs. on diff. kinds of Air 3, Preface S. xxvij f. og S. 41—-54. 5) At der her i Virkeligheden dannes Kvælstofdioxyd, men at dette af Vand sønderdeles til Sal- petersyre og Salpetersyrling, var dengang ubekjendt. Dog bemærker L. udtrykkelig, at den Salpetersyre han fik paa denne Maade, var rygende, men at den ved Neutralisation med Potaske gav Salpeter. 0) Journal de physique 7, 389.