Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

36 der var foregaaet i Lavoisier’s Anskuelser. Han betragter her Flogiston som „la matiére pure du feu, telle qu’elle passe au travers des vaisseaux pour revivifier le mercure". Han mener „que nous n’avons pas encore vu une terre métallique pure non engagée“ ')• Les terres métalliques ere kun bekjendte i Forbindelser: 1) Enten med Flogiston (altsaa som Metaller). 2) Eller med air fixe, der jo, som Bergman havde vist, havde sure Egenskaber og i vandig Opløsning endog opløste Jern. Disse Forbindelser er det, man sædvanlig kalder Metalkalke: »On est parvenu å vérifier que les métaux exposés å la calcination, absorbent une portion d’air dune natuie particuliére, les conséquences naturelles sont que l’air n’est par seulement nécessaiie å cette opération, comme agent méchanique2), que l’état des chaux métalliques n’est pas du å l’absence du phlogistique“. 3) Eller endelig med Syrer som Metalsalte. Denne Hypothese bringer ham til at mene, at Syrerne selv indeholde air fixe, siden de meddele den til les terres des métaux, som derved faae Karakter af Metal- kalke. Dette er især tydeligt i saadanne Tilfælde, hvor vi sige, at Syrerne snarere calcinere end opløse, som naar Tin angribes af Salpetersyre, og i alle de Tilfælde, hvor man paa den ene Side gjenfinder Metallet som Kalk, paa den anden Side Svovlsyre omdannet til Svovlsyrling ved Metallets Flogiston. Disse Anskuelser udvikler Guyton de Morveau yderligere Aaret efter i et Værk, som Akademikerne i Dijon udgav3), og hvori det hedder, at da den fixe Luft har sure Egenskaber, og da den indgaaer i Sammensætninger af alle Syrer, „on peut, ce semble, conjecturer, que c’est lå véritablement l’acide universel, l’élément acide4)“. At Luft indgaaer i Syrernes Konstitution fremgaaer især af, at fix Luft, som Bergman har vist, har sure Egenskaber, og af at Salpetersyre, som Lavoisier har vist, indeholder en meget betydelig Mængde Luft. Disse to Exemplei gjøre det sandsynligt, at den ogsaa, mulig i mindre Mængde, findes i alle andre Syrer, thi da Brusningsfænornenet er fælles for dem alle, hvorfor skulde man da antage en forskjellig Grund dertil5)? Svaghederne ved Guyton de Morveau’s Forsoningsforsøg vare dog for mange og for store, til at Forsøget kunde gjøre synderlig Virkning. Især hans Sammen- blanding af Kulsyre og Ilt, hvis Forskjel Lavoisier allerede i April 1775 saa stærkt havde fremhævet i sin Afhandling om den røde Kvægsølvkalks Spaltning ved Op- hedning'1), og paa den anden Side hans aabne Erkjendelse af, at Metalkalkenes Dan- nelse ved Ophedning af Metallerne i Luften ikke beroede paa, at disse afgav Flogiston, gjorde, at hans Forsøg hverken kunde finde Bifald hos Lavoisier eller hos Flogi- stikerne. J) Ogsaa Scheele følte sig efter Iltens Opdagelse nødt til denne Antagelse: „Ich sage nicht zu viel, dass noch niemand eine reine Erde gesehen" (Ueb. Luft u. Feuer § 95; Werke 1, 229). 2) Dette var Stahl’s Mening. 3) Guyton de Morveau, Maret & Durande: Élémens de Chymie, Dijon, 1777, 8". 4) Ibid. 2, 20—21. 5) Ibid. 1, 325. 6) Journ. de phys. 5, 429 (Maj 1775).