Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

37 Uagtet Lavoisier allerede i 1776, som vi ovenfor have set, havde erklæret, at Ilten i alle Syrer var det Stof, „qui constitue leur acidité“, havde han dog kun bevist det nærmere for Salpetersyren; hans Forsøg med Fosforsyre og Svovlsyre vare kun rent foreløbige. Men allerede 1777 begyndte lian at optage Spørgsmaalet i dets Almindelighed i en hel Række Afhandlinger. I den første1), som allerede er læst i Akademiet 16. April, giver han udførligere Oplysninger om Fosforets For- brænding i Luft og i Ilt. Han finder, at 1 grain Fosfor derved giver paa det nær- meste 21/-? Fosforsyreanhydrid i hvide Fnug, og at der derved forbruges 3 Kubik- tomrner Ilt, hvis Vægt han finder lig P/s grains, allsaa lig Fosforets Tilvæxt i Vægt2). Denne synthetiske Methodes Anvendelse paa Svovl og Svovlsyre frembyder store Vanskeligheder, og han gjenfremstiller derfor ad analytisk Vej den Ilt, som Svovlet har optaget ved sin Forbrænding3 4). Han anvender hertil samme Fremgangsmaade, som han havde brugt til at analysere Salpetersyre. Han opheder nemlig Kvægsølv med Svovlsyre, hvorved han faaer Svovlsyrling, afdamper til Tørhed, hvorved aabenbart dannes Turpethum minerale, og heraf faaer han ved stærkere Hede igjen noget Svovlsyrling, men en stor Mængde Ilt (3 Hg O, SO3 = 3 Hg 4 0 -f- S02). Dette Resultat havde iøvrig allerede Bayen faaet 1775 l), men uden at erkjende Beskaffen- heden af den udviklede Luftart5). Da der baade i Bayen’s og i Lavoisier’s Forsøg gjendannedes en' ikke ringe Mængde Kvægsølvsulfal, der afsatte sig i Retorthalsen, dels som et hvidt Salt, dels blandet med Kvægsølv som et graat Pulver, er det ikke muligt at gjøre en Beregning over de fundne Vægtmængder. Men den Slutning, Lavoisier drager af Forsøget, anfægtes ikke heraf. Det er klart, at da man i dette Forsøg kun anvender Kvægsølv og Svovlsyre, og da Kvægsølvet gaaer ud af Pro- cessen i metallisk Form, som det var fra Begyndelsen, saa kan den udviklede Ilt kun hidrøre fra Svovlsyren; man gjenfinder altsaa i den den Ilt, Svovlet har op- taget ved sin Forbrænding. En anden uimodsigelig Konseqvens, som Lavoisier ligeledes fremhæver, er at Svovlsyrling er Svovlsyre -4- en vis Mængde Ilt. Det lykkedes dog Lavoisier endnu samme Aar at bevise ved Synlhese, at Svovlsyren bestod af Svovl og Ilt6)- Han anvendte hertil Hombergs Pyrofor, som man allerede dengang vidste væsentlig bestod af en Blanding af Svovllever med Overskud af Kul, og som L. fremstillede ved at ophede en Blanding af Alun og Sukker, indtil den ikke mere gav Røg og Dampe, og derpaa ophede Massen stærkt i en Retort. Der udvikledes herved Kulsyre og en brændbar Luft, som ikke absor- beredes af Vand eller kaustisk Alkali og derfor let kunde skilles fra Kulsyren. Denne brændbare Luft var aldeles forskjellig fra Brint, ved at den ved sin For- J) Mém de l’Acad. des Sciences 1777, S. 65 (trykt 1780); CEuvres 2, 139. 2) Da en gammel fransk pouce cub. = 19,8365 cm3 og 1 grain = 0,053 Gram, ere de fundne Stør- relser tilnærmelsesvis, men natui'ligvis ogsaa kun tilnærmelsesvis, rigtige. 3) Mém. de l’Acad. des Sc. 1777 S. 324 (trykt 1780); CEuvres 2, 194. 4) Journ. de phys. 6, 487 (Dec. 1775). 5) Sml. „Om Iltens Opdagelse" S. 243. 6) Mém. de l’Acad. des Sc. 1777, S. 363 (trykt 1780). CEuvres 2, 199.