Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

39 en Base, som enten kunde være saltagtig (alkalisk) eller jordagtig eller bestaae af en Metalkalk: „Det staaer nu tilbage for os at udføre det for Saltenes konstituerende Bestanddele, som vore Forgængere have udført for de neutrale Salte selv, nemlig at sønderdele Syrerne og Baserne selv og saaledes udvide Grændserne for den kemiske Analyse endnu et Skridt". Allerede i foregaaende Arbejder har han vist, at Priestley’s deflogislicerede Luft indgaaer som Bestanddel i flere Syrer og særlig i Fosforsyre, Svovlsyre og Salpetersyre. Han troer nu at kunne slaa fast, hvad han allerede tidligere har antydet, at denne Luftart ikke blot er en Bestanddel af alle Syrer, men er selve Syreprincipet (le principe constitutif de l’acidité), og at Syrernes Forskjellighed beroer paa, at de foruden Syreprincipet indeholde et eller flere andre Elementer, som ere forskjellige for de forskjellige Syrer. Han foreslaaer nu for den karakteristiske syredannende Bestanddel Navnet „principe acidifiant“ eller „principe oxygéne". Han haaber efterhaanden at kunne vise, at der ikke er nogen Syre „si ce n’est peut étre celui du sel marin“, uden at man kan sønderdele eller danne den ved at berøve eller gjengive den dette Syreprincip. Scheele havde allerede lejlighedsvis vist, at man kunde fremstille Svovlsyre ved at opløse Svovl i Salpetersyre, og at Fosfor paa samme Maade gav Fosforsyre1). Maaske uden at kjende, i ethvert Tilfælde uden at nævne dette, paaviser Lavoisier det samme for Fosforsyrens Vedkommende2) og gjør opmærksom paa, at dette for- træffeligt stemmer med hans Tlieori, idet Salpetersyren leverer Fosforet le principe acidifiant og derved selv reduceres til Kvælstofoxyd. Vel kan han tænke sig, at Flogistikerne ville give en anden og meget plausibel Forklaring af denne Reaktion, nemlig at Fosforets Flogiston har forenet sig med Salpetersyren til Kvælstofoxyd, eller at der er foregaaet en Dobbeltdekomposition, idet Salpetersyren har afgivet Ilt til Fosforet og dette Flogiston til Salpetersyren; men denne Forklaring forud- sætter dels, at Kvælstofoxyd indeholder Flogiston, dels, at det har faaet dette fra Fosforet, medens hans egen Forklaring viser, at man ikke behøver at antage Flo- giston for at forstaa Reaktionen, ligesom han haaber sikrere og sikrere at kunne godtgjøre, at Antagelsen af dette Princip overhovedet er overflødig. Men til Trods for den Klarhed og Konseqvents, hvormed Layoisier udviklede sine Anskuelser i de ovennævnte Arbejder, havde hans nye Ideer endnu i Begyn- delsen af Firserne aldeles ikke vundet Terræn. Ikke en eneste Kemiker af nogen Betydning havde givet ham sin Tilslutning. Endnu i 1783 skriver Scheele til Bergman: „Soilte es wohl so schwer seyn, Lavoisier zu iiberzeugen, dass sein saures System nicht Allen schmackhaft fallen wird: Salpetersäure aus reiner Luft und Salpeterluft, Luftsäure aus Kohlen und reiner Luft, Vitriolsaure aus Schwefel und reiner Luft----------!! Kann man solches glauben??"3). Vel vare Flogistikerne ingenlunde enige indbyrdes, men om Existensen af et Flogiston og Nødvendigheden af at antage dette Princip for at forklare de kemiske Fænomener var der dog J) Ueb. Luft u. Feuer; Werke 1, 172 Anm. 2) Mém. de l’Acad. d. Sc. 1780, 343 (læst 18. Nov. 1780); CEuvres 2, 271. s) Nordenskjold: K. W. Scheele’s Bref och Anteckningar, Stockholm, 1892, S. 364.