Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

40 ingen Uenighed, om end den ene opfattede det paa én, den anden paa en anden Maade. Her skulle vi nævne de vigtigste Forsøg, der bleve gjorte paa al torene Flogiston- theorien med de syredannende Stoffers Optagelse af Ilt ved deres Overgang til Syrer. I „Ueber Luft und Feuer“, der udkom 1777, men allerede forelaa færdig to Aar før, havde Scheele vel selv erklæret det for sandsynligt, „dass alle Säuren ihren Ursprung von der Feuerluft (saaledes kaldte S. dengang Ilten) erhalten“ '), men naar Hermbstädt, Udgiveren af Scheele’s Værker, hertil knytter den Bemærkning: „Wie ubereinstimmend mit dem antiphlogistischen System!", saa er Scheele’s Opfattelse af Syrerne dog en ganske anden end Lavoisier’s. De syredannende Stoffer betragter S. som Forbindelser af en radikal, hidtil ubekjendt Syre med Flogiston ganske i Overensstemmelse med hans Opfattelse af Metalkalkene2). Vel udvikler han ikke denne Anskuelse udførligere for Syrernes Vedkommende, men at han har havt den, er sikkert, som det vil fremgaa af det følgende (sml. ogsaa S. 41). Naar nu Svovl gaaer over til Svovlsyre ved at forbinde sig ined Ilt, forstaaer S. Sagen saaledes: Betegnes den radikale Syre i Svovlet ved S, Flogiston ved F, Ilt ved O (alt rent kvalitativt), foregaaer efter S. Svovlets Forbrænding til Svovlsyre i to Sæt: FO FO FO SF^O^S^ og 57 + 0 = 5^ Svovl Svovlsyrling almindelig Svovlsyre. Forbindelsen FO er efter Scheele Varme, hvad han finder bevist ved en stor Mængde Forsøg3 * s). Varmen er efter ham en svag Syre (ad modum CO2), og de almindelige bekjendte Metalkalke ere efter ham Forbindelser af de rene (ubekjendte) Metalkalke (i det følgende betegnede med Mk) med Varme. Metallernes Forkalkning foregaaer saaledes : Mk, F-± O = Mk, FO Metal alm. Metalkalk. Om Varmen udgjør en virkelig Bestanddel af Metallerne, eller om kun deres Porer ere fyldte dermed, vil han ikke udtale sig om: nok er det, de indeholde Varme, og jo mere Flogiston, de indeholde, desto mere Varme indeholde de ogsaa Efter S. opløses intet Metal i Syrer uden ved en Dobbeltdekomposition, idet Syren forener sig med den (rene) Metalkalk og det frigjorte Flogiston med Syren. Med de samme Betegnelser som ovenfor har man f. Ex. FO FO FO 2S1F^Mk,F=SJF^Mk^S F 4-F O Svovlsyre Metal Salt Svovl- Varme. syrling Naar Saltsyre eller fortyndet Svovlsyre opløser Metallerne, foregaaer Processen paa en anden Maade, da de svage Syrer ikke har nogen kjendelig Tiltrækning til Flogiston. Her har man: i) Ueb. L. u. F. § 93; Werke 1, 211. 2) Se nærmere herom i: „Om Iltens Opdagelse11 (Vid. Selsk. Skr. [7], 4, 238). s) Ibid. S. 235.