Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

41 S * Z + M/c, F \~F0 — SMk-y- FOF I<0 rO Salt Brint. De førstnævnte Processer ere derfor ledsagede af større Varmeudvikling end de sidstnævnte. At Brint virkelig er en Forbindelse af Ilt med mere Flogiston end Varme, godtgjør S. paa forskjellig Maade. BI. a. har han brændt Brint i Ilt over Vand uden at faae noget andel dannet end Varme: FOF-\-0 = 2 FO. Brinten kan ikke findes som saadan i Metallerne, thi i saa Fald maatte Salpetersyren ogsaa give Brint med Metallerne, da han har overbevist sig om, at Salpetersyren ikke angriber Brint: han har nemlig bragt rygende Salpetersyre i et Glas med Brint, uden at Syren blev rød eller Brinten mistede sin Brændbarhed selv efter flere Dages Forløb. Syrerne kunne heller ikke bidrage til Brintens Dannelse, thi Zink giver Brint ogsaa med kaustiske Alkalier og med Salmiakspiritus. Dette stemmer godt med, at Brinten er en Forbindelse af Varme og Flogiston. Thi da kaustisk Alkali efter S. beslaaer af en elementær Jord (Alk) og Varme, FO, og da Metallet bestaaer af (ren) Metal- kalk og Flogiston, har man: Alk, FO + Mk, F = Alk, Mk + FOF kaustisk Alkali Metal Brint. Ogsaa andre brændbare, altsaa flogistonholdige, Legemer maa give Brint med kaustiske Alkalier. Særlig egnet finder han hertil Kul (= Kulsyre -i Flogiston). Ved Ophedning af Kul med kaustisk Alkali i en Retort faaer han da ogsaa en Mængde brændbar Luft, som er fri for Kulsyre, og kulsurt Alkali: Alk, FO + C02, F = Alk, CO2 + FOF Kul. Men den udviklede Brint indeholder dog Kulstof, thi ved Forbrænding giver den endel Kulsyre. Brinten har altsaa ogsaa gjort noget Kul flygtigt, ligesom den Brint, man faaer af Arseniksyre og Zink, indeholder noget Arsenikregulus. Svovl egner sig ikke til dette Forsøg, „weil dessen Säure das Phlogiston stärker an sich hält, als dass das Alkali die [reine] Vitriolsäure von seinem Brennbaren scheiden sollte“x). Heraf ses, at Scheele betragter de syredannende Stoffer som Forbindelser af ubekjendte Syrer med Flogiston. Se ogsaa nedenfor S. 57f. Bergman, som i det Hele ganske deler Scheele’s Meninger, hævder i 2. Udgave af sin berømte Afhandling: „De attractionibus electivis“, vel at Svovl og Fosfor ved at forandres til de almindelige Syrer tiltage i Vægt, men tillige, i Modsætning til Lavoisier, at Vægtforøgelsen beroer paa, at Syrernes Varmefylde er større end Svovlets og Fosforets, og at „aér vitalis (Ilt) calorem specificum intret“a). Lavoisier ") bemærker hertil, at Bergman og han altsaa ere enige i, at de syredannende Stoller x) Ueber Luft u. Feuer. § 96 (Werke 1, 233). 2) Opusc. phys. & chem. 3, 335. 8) Mém. de l’Acad. des Sc. 1783, 416 (CEuvres 2, 616). D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., naturvidensk. og mathem. Afd., 8. Række. II. 1.