Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1916
Forlag: HOVEDKOMMISSIONÆR: ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-BOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Sider: 109
UDK: 54 (09)
EFTERLADT MANUSKRIPT udgivet af OVE JØRGENSEN
og S. P. L. SØRENSEN
D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, Naturv. og Mathematisk Afd., 8. Række. II. 1.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
Overgangen til Svovlsyrling afgiver Svovlet en Del af sit Flogiston og optager en
Del Ilt; ved Overgangen til Svovlsyre afgiver det alt Flogiston og optager saa
meget Ilt, som det overhovedet kan forbinde sig med. Altsaa, naar /?s er Svovlets
Radikal, F Flogiston:
RsF2 + 0 = RSFO + F og: RSFO 4 0 = RSO2 + F
Svovl Svovl- Varme , Svovlsyre.
syrling
Heraf følger, at
RsO2 + RsF2 = 2 RSFO
Svovlsyre Svovl Svovlsyrling
og i Virkeligheden har Berthollet fundet, at man ved at destillere Svolvsyre med
Svovl faaer Svovlsyrling (sml. ovenfor S. 32).
En af de besynderligste Indvendinger mod Lavoisier’s Syretheori fremkom
fra de hollandske Kemikere van Troostwyk og Deiman. Den blev først almindeligere
bekjendt 1787 l), men maa nævnes her, fordi den vedrører Lavoisier’s Syretheori
paa dens første Stadium. Medens Lavoisier søger Grunden til Forskjellen mellem
Syrerne i det Stof, som er forbundet med den deflogisticerede Luft (Ilten), siger
van Troostwyk og Deiman2): Flogiston er en Bestanddel af alle Syrer og det
samme i dem alle, men Ilten er forskjellig i de forskjellige Syrer. Lavoisier
betragter Salpetersyren som en Forbindelse af Salpeterluft (Kvælstofoxyd) med Ilt.
De hollandske Kemikere betragte disse to Luftarter begge som Forbindelser af
Salpetersyre med en forskjellig Mængde Flogiston. I Salpeterluft har Salpetersyren
mere, i Ilt mindre end i sin naturlige Tilstand. Lavoisier’s Bevis for Salpetersyrens
Sammensætning indeholder en Cirkelslutning. Naar man behandler Kvægsølv med
Salpetersyre, faaer man ved svag Varme Salpeterluft, indtil Kvægsølvet er blevet
rød Kvægsølvkalk, derpaa af dette ved stærkere Varme Metal og Ilt. Blander man
nu disse to Luftarter, faaer man igjen Salpetersyre. Lavoisier slutter deraf, at
Salpetersyren bestaaer af Salpeterluft og Ilt. Efter van Troostwyk og Deimans
Mening lorener Salpetersyren sig med Kvægsølvets Flogiston til Salpeterluft. En
anden Del af Salpetersyren afgiver sit Flogiston til Kvægsølvkalken og bliver derved
til Ilt, medens Metallet gjendannes. Da nu den Mængde Flogiston, som Kvægsølv-
kalken har tiltrukket af Syren for at blive til Metal, er nøjagtig ligesaa stor som
den, Metallet har afgivet til Syren for at danne Salpeterluft, saa maa den dannede
Salpeterluft og den dannede Ilt tilsammen give Salpetersyre med den for denne
nødvendige og tilstrækkelige Mængde Flogiston.
Efter Lavoisier danner fremdeles Svovlsyrling og Ilt Svovlsyre, og denne
bestaaer af Svovl og Ilt. Opvarmer man Vitriololie med Trækul, forbinder dette
sig med en Del af Svovlsyrens Ilt, og der dannes Svovlsyrling. Efter van Troostwyk
og Deiman optager Vitriololien Flogiston af Kullet og danner Svovlsyrling. Da
denne altsaa indeholder mere Flogiston end Svovlsyre, og Ilten har Mangel paa
’) Crell’s Beitr. 3, 11,1787. Originalen er sandsynligvis: Natuurkondige Verhandel, der Hollandsche
Maatsch. der Wetenschappen. Haarlem. 24.
2) Ibid. S. 79 ff.