Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

45 Flogiston, saa afgiver Svovlsyrlingen, naar den blandes med Ilt, Flogiston til denne og bliver igjen til Svovlsyre. Det er dog let at see, at da Kul efter Flogistikerne er Flogiston-(-Kulsyre, og der ved den første Proces virkelig dannes Kulsyre, skulde Konseqventsen ved Ræsonnementet om Salpetersyre være den, at en anden Del af Svovlsyren afgav Flogiston til Kulsyren, hvorved gjendannedes Kul, medens Svovl- syren ved at miste Flogiston blev til Ilt, der da ved at forbinde sig med Svovlsyr- lingen paa ny blev til Svovlsyre. Denne Proces kan imidlertid ikke finde Sted, fordi Kulsyre er en Luftart, som gaaer bort, medens Kvægsølvkalk er fast og bliver. Men, som ovenfor (S. 37) vist, havde Lavoisier ogsaa gjennemført Forsøget med Svovlsyre og Kvægsølv, og her kunde van Troostwyk’s og Deiman’s Ræsonnement gjennemføres. Men medens Ilten i Salpetersyre herefter bliver Salpetersyre 4- Flo- gislon, bliver den i Svovlsyre = Svovlsyre Flogiston, en Konseqvents, som de efter det ovenanførte virkelig vedkjende sig. Med Hensyn til Metalkalkene dele de Scheele’s Mening, forsaavidt som de antage, at Metallernes Vægtforøgelse ved Overgang til Kalke hidrører fra, at den forbrugte Ilt forener sig med Metallernes Flogiston1), men at Forbindelsen af Flo- giston og Ilt er Varme, som Scheele mente, modbevise de meget smukt ved at bringe Brint og Ilt til at forene sig i en lukket Beholder ved Hjælp af en elektrisk Gnist. Luftblandingen forsvinder, men Vægten af Beholderen er efter Afkøling til almindelig Temperatur uforandret2). Hovedgrunden til, at Lavoisier’s Syretheori endnu i Begyndelsen af Firserne ikke havde fundet Tilslutning, var dog, at der var en stor Række Fænomener, som Flogistikerne kunde forklare paa en simpel og naturlig Maade, men overfor hvilke Lavoisier hidtil havde forholdt sig usikker og tvivlsom. At Metallerne vare tilstede i Saltene i Form af Kalke, havde Bergman uimodsigelig godtgjort, og Lavoisier var ganske enig heri. Men Flogistikerne forklarede let denne Forkalkning af Metallerne ved Opløsning i Syrer: Metallerne afgav herved Flogiston, der enten udviklede sig i Form af brændbar Luft, eller i andre Tilfælde forenede sig med en anden Del af Syren til mere eller mindre llogisticerede Syrer som Svovlsyrling og Kvælstofoxyd. Denne Cavendish’s gamle Tanke fra 1766 var ikke bleven rokket ved Lavoisier’s Forsøg og Theori. Vel havde han tydet Dannelsen af Svovlsyrling og Kvælstofoxyd ved Metallernes Opløsning i koncentreret Svovlsyre og i Salpeter- syre paa luldt tilfredsstillende Maade, nemlig ved at paavise, at Metallerne berøvede Syrerne en Del af deres Ilt, og netop derved selv gik over til Kalke, medens de udviklede Luftarter vare Rester af Syrerne. Men den anden Maade, livorpaa Metaller kunde opløses i Syrer, den, hvorved der udvikledes brændbar Luft, stod endnu ganske uklar for ham, og hans Theori havde endnu kun strejfet dette Fænomen med usikre Formodninger. I Afhandlingen om Salpetersyrens Sammensætning3) siger han, at de forskjellige Luftarter, der udvikle sig ved Metallernes Opløsning i Ibid. S. 88. 2) Ibid. S. 89. 3) Se ovenfor S. 35.