Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

101 Egenskaber end det almindelige Fosfor; det lugter ikke, lyser ikke i Mørke, tændes først ved høj Temperatur, er uopløseligt i Svovlkulstof og er ikke giftigt. Det røde Fosfor er krystallinsk (hexagonalt); det har Rf. 2,2. Ved Ophedning i Luften antændes det først ved 260°. Alle- rede ved 100° er det kendelig flygtigt og kan ved forsigtig Ophedning sublimere uforandret. Under visse Forhold gaar det ved højere Temperatur over til almindeligt Fosfor. 3) Orangefarvet, amorft Fosfor, som dannes af almindeligt Fosfor ved Belysning eller ved Indvirkning af katalytiske Opløs- ningsmidler og fremstilles ved Kogning af en 10 Proc. holdig Opløsning af Fosfor i Fosfortribromid, er uopløseligt i Svovl- kulstof, ikke giftigt, men besidder stor Reaktionsevne. Fosfor iltes ved Opvarmning med Salpetersyre til Fosforsyre; ved Opvarmning med Alkalier udvikler det Fosforbrinte og danner fosforundersyrligt Alkali. Det for- ener sig direkte med Halogenerne og med Svovl. Fosfor finder væsentligt Anvendelse i Tændstikfabri- kationen; tidligere anvendte man hyppigst det almindelige Fosfor til saakaldte »Svovlstikker«; nu anvendes oftest rødt Fosfor, der dog ikke anbringes paa selve Tændstik- ken, men blandet med Svovlantimon paa Strygefladen af Tændstikæskerne, medens Satsen paa selve Tændstikkerne bestaar af stærkt iltholdige Stoffer, f. Eks. klorsurt Kali og Brunsten. Fosfor blev opdaget af Brand i Hamborg omtrent 1670. Fosforets Brintforbindelser. Fosforet danner 3 Brintforbindelser P H3, P2 H4 og P12 II6; af disse er Fosfin, P H3, luftformig og dannes ved Ophedning af Fosforundersyrling; 2 H3 PO2 = PH3 + H3P O4; den faas oftest ved Ophedning af Fosfor med Alkalihydroxyder (s. o.), men er da selvantændelig, idet den indeholder flydende Fosfor- brinte, P2 H4, der fortættes ved stærk Afkøling. Renest faas