Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

117 omdannes herved til Antimonilte. Ved Tilsætning af Vin- syre kan man hindre Fældningen af Antimonklorid med Vand. Antimonpentaklorid, Sb Cl5, faas ved Forbrænding af Antimon i Overskud af tørt Klor og er en gullig, rygende Vædske, der krystalliserer ved -4- 6°, og som ved Tilsæt- ning af Overskud af Vand sønderdeles i Antimonsyre (s. o.) og Saltsyre ;det danner krystallinske Forbindelser med 1 Mol. og med 4 Mol. Vand. Ved Ophedning til højere Temperatur dissocieres Antimonpentaklorid i Sb Cl3 og Cl2. Vismut. Bi = 2O8,o. Forekomst: Vismut forekommer i Naturen, hoved- sagelig gediegent, men ogsaa som Vismutglans, Bi2 S3. Fremstilling: Det blev tidligere fremstillet ved simpel Udsmeltning i skraatliggende Jærnrør, hvorved Gang- arter blev tilbage. Af Svovlforbindelsen kan det vindes paa lignende Maade som Antimon. Af de arsen-nikkel- og kobaltholdige Vismutmalme faas det nu ved Ristning og Sammensmeltning med Kul, Jærn og Stakke, hvorved Vis- mut udskilles i metallisk Tilstand under et Lag af Arsen- kobolt m. m. Egenskaber: Vismut er rødlighvidt, metalglinsende og sprødt; det lader sig let pulverisere; dets Vægtfylde er 9,0, Smeltepunktet er 269° og Kogepunktet 1435°; ved Hvid- glødhede kan det destilleres i en Brintstrøm; ved langsom Afkøling af det smeltede Metal, krystalliserer det smukt i terninglignende Romboedre (isomorft med As og Sb). Vis- mut holder sig godt i Luften; ved Ophedning forbrænder det til Vismutilte, Bi2 O3; det angribes ikke af Saltsyre og af fortyndet Svovlsyre, men opløses i Salpetersyre og