Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

116 Det saakaldle Kermes mineralis laas ved Kogning af pul- veriseret Spydglans med en Sodaopløsning, hvorved det udskil- ler sig af den varmt filtrerede Opløsning ved Afkøling; del inde- holder foruden Anlimonlrisulfid tillige noget Antimonilte og antimonsyrligt Natron. Antimonpentasulfid, Guldsvovl, Sb2 S5, faas ved Søn- derdeling af Natriumsulfoantimonat (sulf oantimonsurt Natron) (Schlippe’s Salt) med fortyndet Syre eller ved Fældning af en Opløsning af Antimonsyre i Saltsyre med Svovlbrinte og er et fyldigt, appelsinrødt Bundfald, der ved Ophedning spaltes i Antimontrisulfid og Svovl; i stærk Saltsyre opløses det under Udskillelse af Svovl og Udvikling af Svovlbrinte. Det nævnte Natriumsulfoantimonat, Na3SbS4 -p 9H2O, faas ved Kogning af Spydglans med Svovl og Natrium- sulfid (eller med Natronlud og Svovl) og udskilles af den filtrerede og inddampede Opløsning i bleggule Krystaller (3 Na2 S + Sb2 S3 + S2 = 2 Na3 Sb S4). Antimonets Klorforbindelser. Antimon danner ligesom Fosfor to Klorforbindelser: Sb Cl3 og Sb Cl5. Antimontriklorid, Sb Cl3, faas ved Opløsning af Spyd- glans i Saltsyre: Sb2 S3 + 6 H Cl = 2 Sb Cl3 + 3 H2 S; efter Afdampning af Saltsyreoverskuddet destillerer Kloridet over. Det er en farveløs, krystallinsk Masse (Antimon- smør), der smelter ved 72°, koger ved 222° og sønderdeles af Vand, idet der dannes et hvidt Pulver, Algarotpulver, der har en forskellig Sammensætning, alt efter de Betin- gelser, hvorunder det er fremstillet; oftest svarer det til Formlen 2 Sb O Cl • Sb2 O3. Det rene Antimonilteklorid (Antimonylklorid), Sb O Cl, faas ved Ophedning af Anti- monklorid med Vinaand; saavel dette som Algarotpulver sønderdeles yderligere ved Overskud af kogende Vand og