Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

115 Ved Glødning under Luftens Adgang gaar Antimonilte over til Antimonmellemilte, Antimontetroxyd, Sb2 O4, et hvidt usmelteligt og ikke flygtigt Pulver, der ogsaa dannes ved Glødning af Antimonsyreanhydrid, Sb2 O5. Dette faas ved Op- hedning af sine Hydrater til 270° som et lyst, citrongult Pulver, der er uopløseligt i Vand. De nævnte Hydrater opstaa ved Behandling af Antimonilte med Salpetersyre eller ved Sønderdeling af Antimonpentaklorid med Vand, ere hvide og opløses i stærk Saltsyre og i Kalilud. De antimonsure Salte (Antimonater) ere i Regelen uopløselige i Vand; Kaliumsaltet er dog opløseligt, medens Natriumsaltet er meget tungt opløseligt, hvorfor antimon- surt Kali anvendes som Reagens paa Natrium. Ved Søn- derdeling af Saltene med en Syre dannes et hvidt Bund- fald af Antimonsyre. Antimonets Svovlforbindelser. Antimon danner med Svovl Forbindelserne Sb2 S3 og Sb, S5, der ligesom de tilsvarende Arsenforbindelser ere SuZ/osyreanhydrider og opløses i Svovlalkalier under Dan- nelse af Sulfosalte. Antimontrisulfid, Sb2 S3, forekommer i Naturen som Spydglans i graa, straalet krystallinske Masser, og dannes i samme Form ved Sammensmeltning af Bestanddelene. Ved Fældning af Antimonklorid med Svovlbrinte faas det som et appelsinrødt Bundfald (2 Sb Cl3 + 3 H2 S = Sb2 S3 + 6 H Cl), der bliver graat og krystallinsk ved Opvarm- ning til 200°. Det er opløseligt i varm Saltsyre under Ud- vikling af Svovlbrinte (S. 69). 8*