Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

114 kølet i en Kuldeblanding. Den udviklede Luftblanding vadskes og tørres fuldstændigt og kan befries for Brint ved Afkøling med flydende Luft, hvorved Antimonbrinte fortættes og faas fuldstændigt ren. Det er en farveløs Luftart, der ved Antændelse brænder med en blaalig Flamme til Vand og Antimonilte; ved Afkøling af Flam- men dannes Antimonpletter, der ikke saaledes som Arsen- pletterne (S. 109) opløses i Klornatron, men derimod i Vinsyre. Den rene Antimonbrinte koger ved -4- 17°; dens Smeltepunkt ligger ved -4-88°. Den sønderdeles efter- haanden allerede ved lav Temperatur; ved Overhedning eksploderer den. Blandet med meget Brint faas Antimon- brinte paa tilsvarende Maade som Arsenbrinte (S. 108). Antimonets Ilter. Antimon danner tre Forbindelser med Ilt: Antimon- ilte, Sb4 O6, Antimonmellemilte, Sb2 O4, og Antimonsyre- anhydrid, Sb2 O5. Antimonilte, Antimontrioxyd, Sb4 O6 eller Sb2 O3, forekommer i Naturen i to Former, dels rombisk, dels regulært. Det er Antimonets Forbrændingsprodukt og dannes ogsaa ved Ophedning af det tilsvarende Hydroxyd som et hvidt Pulver, der bliver gult ved Opvarmning. Antimonilte sublimerer ved Ophedning uden Luftens Ad- gang til 1560°. Antimonhydroxyd (Antimoniltehydrat), H4 Sb2 O-, (Sb2 O3 + 2 H2 O), faas af Antimontriklorid ved Tilsæt- ning af kulsurt Natron. Det forholder sig overfor Syrer som en Base, medens det overfor stærke Baser forholder sig som en Syre; med Svovlsyre danner det saaledes Anti- monsulfat, med Kaliumhydroxyd derimod Kaliumanti- monit (antimonsyrligt Kali); dets Forbindelser med Syrer sønderdeles dog allerede af Vand, idet der udskilles basiske Salte eller Antimonilte, Bundfaldet er opløseligt i Vinsyre.