Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

113 4- 3 S 02 og Sb2 O3 + 3 C = 2 Sb + 3 C O. Det raa Anti- mon indeholder som oftest Arsen, Svovl o. a.; det renses ved Smeltning med lidt Salpeter, hvorved Urenhederne iltes. Egenskaber: .Antimon kendes i forskellige Modifika- tioner. 1) Almindeligt Antimon har fuldstændigt metal- lisk Udseende; det er blaaligt glinsende, har Vægtfylden 6,7, smelter ved 630°, koger ved 1500° og krystalliserer i Romboedre; ved Ophedning i Vakuum sublimerer det næsten fuldstændigt; det forandrer sig ikke i Luften ved almindelig Temperatur, men forbrænder ved Ophedning deri til Antimonilte, Sb2 O3. Ved hurtig Afkøling af Dam- pene af almindeligt Antimon dannes 2) sort Antimon, som er amorft og i kemisk Henseende virksommere end almindeligt Antimon, til hvilket det overføres ved Op- varmning. Man kender ogsaa 3) gult Antimon, som hur- tigt gaar over til den sorte Modifikation. Antimon forener sig direkte med Halogenerne, lige- som Fosfor og Arsen, og antændes i pulverformig Til- stand i Klor. Fortyndet Svovlsyre og Saltsyre angriber det ikke, Salpetersyre ilter det til Antimonilte og Anti- monsyre, men opløser ikke disse Forbindelser. Ved Op- varmning med koncentreret Svovlsyre giver Antimon, analogt med mange Metaller, Svovlsyrling og Antimon- .sulfat, Sb2 (S O4)3; med kogende Saltsyre udvikler det meget langsomt Brint; Kongevand opløser Antimon, idet der dannes Antimontriklorid eller -pentaklorid. Antimon finder Anvendelse til flere Legeringer, af hvilke Tgpemetal (Antimon og Bly) samt Britanniametal (Antimon og Tin) ere de vigtigste. Antimonets Brintforbindelser. Antimon danner med Brint Forbindelsen Sb H3, Anti- monbrinte, der faas blandet med Brint, ved at bringe Antimonmagnium ned i udkogt Saltsyre, som holdes af- 8