Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

Arsenpentasulfid, As2 S5, dannes ikke ved Fældning af en kold, saltsur Opløsning af Arsensyre med Svovl- brinte, da denne reducerer Arsensyre til Arsensyrling og derefter omdanner den til As2 S3. Den tilsvarende Sulfoarsensyre, H3 As S4, der faas som et guil Bundfald ved Sønderdeling af dens Natriumsalt med Salt- syre i Kulden, giver derimod ved Kogning med Saltsyre As, S5 og Svovlbrinte. Leder man en hurtig Strøm af Svovlbrinte gennem en varm, saltsur Opløsning af Arsensyre, fældes Arsenpenta- sulfid langsomt men fuldstændigt. Arsenets Klorforbindelser. Arsentriklorid, As Cl3, dannes ved Forbrænding af Arsen i Klor eller ved Indvirkning af Kogsalt og stærk Svovlsyre paa Arsensyrlinganhydrid. Det er en meget giftig, farveløs, ildelugtende Vædske af Vf. 2,2, der ved Opløsning i meget Vand sønderdeles i Arsensyrling og Klorbrinte, medens den ved Destillation af mere koncen- trerede Opløsninger kan destillere uforandet med Vand- dampene. Arsenpentaklorid kendes ikke. Antimon. Sb = 12O,o. Forekomst: Antimon forekommer sjældent gediegent, men hyppigst i Forbindelse med Svovl som Spydglans, Sb2 S3; fremdeles findes det i flere Malme og som Anti- monilte, Sb2 O3 (Senarmontit). Fremstilling: Antimon fremstilles af Spydglans ved Ophedning med Jærn: Sb2 S3 + 3 Fe = 2 Sb + 3 Fe S, eller ved Ristning af Spydglans og Reduktion af det der- ved dannede Antimonilte med Kul: Sb2 S3 + 9 O = Sb2 O3