Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

111 hydridet, As2 05, som ovenfor nævnt. Arsensyren er tre- basisk og ligner i højeste Grad Ortofosforsyren i sine Egen- skaber, idet bl. a. dens Salte (Arsenater) give samme Reaktioner med Ammoniummolybdat og med ammonia- kalsk Magniumopløsning (se S. 104—105); dens Sølasalt er chokoladebrunt. Ved Behandling med Svolbrinte eller Svovlsyrling re- duceres Arsensyre til Arsensyrling; den giver under almin- delige Forhold ikke Bundfald med Svovlbrinte, førend denne Reduktion har fundet Sted. Arsenets Svovlforbindelser. Arsen danner tre Svovlforbindelser: As2 S2, As2 S3 og As2 S5, der alle kunne fremstilles ved direkte Sammen- smeltning af de beregnede Vægtmængder Arsen og Svovl. Arsenets Svovlforbindelser ere uopløselige i Saltsyre; Ar- senet kan i dem ikke paavises direkte ved den Marsh’ske Prøve. Arsendisulfid, As2 S2, findes som Realgar i Naturen i røde Krystaller; det benyttes som Malerfarve. Arsentrisulfid, As2 S3, findes som Auripigment i Na- turen i glinsende, gule Krystaller. Det faas som et gult Pulver ved Fældning af en saltsur Opløsning af Arsen- syrling med Svovlbrinte. Denne Svovlforbindelse er lige- som den tilsvarende Iltforbindelse et Syreanhydrid; den opløses i Alkalimetallernes Sulfider, idet der dannes Salte; saadanne Salte af svovlholdige Syrer, der svare til be- kendte Iltsyrer, kaldes Sulfosalte; de tilsvarende svovl- holdige Syrer og Baser kaldes Sulfosyrer og Sulf obaser, f. Eks.: Na3 As O3, Natriumarsenit; Na3 As S3, Natrium- sulfoarsenit; Na O H, Natriumhydroxyd (Base); Na S H, Natriumhydrosulfid (Sulfobase) o. s. v.