Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

sine Egenskaber viser stor Lighed med Kulstofgruppens Grundstoffer, særligt med Silicium, medens det i andre Henseender slutter sig til Metallerne, navnlig til Alumi- nium. Bor. B = 11. Forekomst: Bor forekommer aldrig frit i Naturen, men i Forbindelser som Bor syre og borsure Salte (Bor- ater), f. Eks. Boraks (borsurt Natron), Boracit (borsur Magnesia). Fremstilling og Egenskaber: Bor fremstilles ved Glødning af Boraks eller Borsyreanhydrid med Magnium (eller Natrium): B2 O3 + 3 Mg = 3 Mg O + B2; udtrækkes den glødede Masse med Saltsyre, efterlades Bor som et amorft, usmelteligt, mørkt Pulver, der ved Smeltning med Aluminium giver diamantglinsende Grystaller (Bordiaman- ter), hvorimellem dog findes Krystaller af Boraluminium, som fjernes ved Slemning. Det amorfe Bor forbrænder ved Ophedning i Luften til Borsyreanhydrid, B2 O3, og iltes af Salpetersyre til Borsyre, H3 B O3. Ved høj Tem- peratur forener det sig med Kvælstof til Borkvælstof, B N. Borkrystallerne kunne være granatrøde, gule, lyse- røde eller endog farveløse; Farven hidrører fra Spor af fremmede Stoffer. Krystallerne ere meget haarde og an- gribes hverken af Syrer eller Alkalier, de iltes heller ikke ved stærk Ophedning. / Borbrinte, B H3, faas, blandet med Brint, Borætan, B. Ho, og Borbutan, C4 H10, hvori Bor ligesom Kulstof er 4-gyldigt, ved Sønderdeling af Bormagnium med Saltsyre og er en ilde- lugtende Luftart, der brænder med grøn Flamme. Borsyreanhydrid, B2 O3, fremstilles ved Glødning af Borsyre og er en glasagtig, farveløs Masse, der let tilsuger Fugtighed og derved gaar over til Borsyre.