Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1916

Forlag: Vilhelm Prior Kgl. Hofboghandels Forlag

Sted: KØBENHAVN

Sider: 276

UDK: 546 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

GRUNDTRÆK

AF DEN

UORGANISKE KEMI

FEMTE ÆNDREDE UDGAVE

VED

A. CHRISTENSEN

KØBENHAVN

VILHELM PRIORS KGL. HOFBOGHANDELS FORLAG

1916

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
123 1) Diamant findes i Indien, Sydafrika og Brasilien paa sekundært Leje og krystalliserer i Former, der høre til det regulære System; dens Vægtfylde er 3,5; i Regelen er den farveløs, men farvede og sorte Diamanter (Carbo- nado) kendes ogsaa. Diamanter er det haardeste af alle Legemer, og kan derfor kun slibes med sit eget Pulver; den er ligeledes det stærkest lysbrydende Legeme, der kendes, har stærk Glans og er en daarlig Leder for Elektriciteten. Ved Ophedning i Ilt forbrænder den til Kulsyre; op- hedes den uden Luftens Adgang, forvandles den til en grafitagtig Masse. Den anvendes til Smykkesten samt paa Grund af sin Haardhed til Skrive- og Skærediamant (Glar- mesterdiamant). Kulstof kan overføres til Diamant ved Sammensmelt- ning med Jærn ved meget høj Temperatur og derpaa føl- gende hurtig Afkøling af Produktet, hvorved der i Jær- nets Indre opstaar et meget højt Tryk, paa Grund af Over- fladens pludselige Sammentrækning; Kulstoffet udkrystal- liserer da i Form af Diamant. 2) Grafit findes naturligt saavel krystalliseret i til- syneladende heksagonale Blade, som amorft i graasorte, glinsende Masser; den har i Modsætning til Diamanten ringe Haardhed, sætter Streg paa Papir og bruges til Fa- brikation af Blyanter. Grafit har Vægtfylden 1,8—2,25; den er en god Leder for Varme og Elektricitet, forbrænder vanskeligt i Ilt, men iltes ved stærk Salpetersyre eller an- dre stærke Iltningsmidler til Grafitsyre. Ved Smeltning af Kul med Jærn optager Jærnet Kulstof; ved Jærnets Af- køling udskiller Kulstof sig i Form af Grafit som sorte Blade. Der gives forskellige Arter Grafit. 3) Amorft Kulstof,'hvis Vægtfylde varierer fra 1,5—1,8, dannes paa forskellig Maade af kulstofholdige (organiske) Stoffer, idet disse ved langsommere eller hurtigere For- brænding uden Luftens Adgang efterlade en Del af deres Kulstof blandet med uorganiske Bestanddele; jo fuldstæn-