Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1916
Forlag: Vilhelm Prior Kgl. Hofboghandels Forlag
Sted: KØBENHAVN
Sider: 276
UDK: 546 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
GRUNDTRÆK
AF DEN
UORGANISKE KEMI
FEMTE ÆNDREDE UDGAVE
VED
A. CHRISTENSEN
KØBENHAVN
VILHELM PRIORS KGL. HOFBOGHANDELS FORLAG
1916
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
123
1) Diamant findes i Indien, Sydafrika og Brasilien
paa sekundært Leje og krystalliserer i Former, der høre
til det regulære System; dens Vægtfylde er 3,5; i Regelen
er den farveløs, men farvede og sorte Diamanter (Carbo-
nado) kendes ogsaa.
Diamanter er det haardeste af alle Legemer, og kan
derfor kun slibes med sit eget Pulver; den er ligeledes det
stærkest lysbrydende Legeme, der kendes, har stærk Glans
og er en daarlig Leder for Elektriciteten.
Ved Ophedning i Ilt forbrænder den til Kulsyre; op-
hedes den uden Luftens Adgang, forvandles den til en
grafitagtig Masse. Den anvendes til Smykkesten samt paa
Grund af sin Haardhed til Skrive- og Skærediamant (Glar-
mesterdiamant).
Kulstof kan overføres til Diamant ved Sammensmelt-
ning med Jærn ved meget høj Temperatur og derpaa føl-
gende hurtig Afkøling af Produktet, hvorved der i Jær-
nets Indre opstaar et meget højt Tryk, paa Grund af Over-
fladens pludselige Sammentrækning; Kulstoffet udkrystal-
liserer da i Form af Diamant.
2) Grafit findes naturligt saavel krystalliseret i til-
syneladende heksagonale Blade, som amorft i graasorte,
glinsende Masser; den har i Modsætning til Diamanten
ringe Haardhed, sætter Streg paa Papir og bruges til Fa-
brikation af Blyanter. Grafit har Vægtfylden 1,8—2,25;
den er en god Leder for Varme og Elektricitet, forbrænder
vanskeligt i Ilt, men iltes ved stærk Salpetersyre eller an-
dre stærke Iltningsmidler til Grafitsyre. Ved Smeltning af
Kul med Jærn optager Jærnet Kulstof; ved Jærnets Af-
køling udskiller Kulstof sig i Form af Grafit som sorte
Blade. Der gives forskellige Arter Grafit.
3) Amorft Kulstof,'hvis Vægtfylde varierer fra 1,5—1,8,
dannes paa forskellig Maade af kulstofholdige (organiske)
Stoffer, idet disse ved langsommere eller hurtigere For-
brænding uden Luftens Adgang efterlade en Del af deres
Kulstof blandet med uorganiske Bestanddele; jo fuldstæn-