Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

124 digere Sønderdelingen har været, desto renere bliver det dannede Kul. Det reneste, amorfe Kulstof faas ved For- brænding af askefri, kulstofrige Stoffer, f. Eks. Terpentin, Harpiksarter o. 1. under begrænset Luftadgang; Flammen soder herved, idet der udskilles Kul, som opsamles (Køn- røg) og benyttes til Tusch, Bogtrykkersværte o. 1. Af andre Sorter amorft Kulstof mærkes: Trækul, der faas ved Forkulning af Træ i Miler og Retorter; disse Kul vise endnu Træets Struktur og ere i høj Grad porøse, hvor- for de let absorbere Luftarter og Farvestoffer og derfor finde Anvendelse til Filtrering af Drikkevand, som Des- infektionsmiddel og til at befri Spiritus for Fuselolie o. a. m., idet de indsuge ildelugtende Dampe og Luftarter. Da Luftens Ilt absorberes af friskt udglødede Trækul under stærk Varmeudvikling, kunne disse undertiden bryde i Brand af sig selv i Luften. Jo højere Temperatur, der er anvendt ved Trækullenes Fremstilling, desto van- skeligere lade de sig antænde. Dyrkul, der dannes ved Forkulning af dyriske Stoffer, og Benkul, der faas ved Forkulning af Ben, ere kvælstof- holdige og absorbere i endnu højere Grad Luftarter og Farvestoffer; de finde derfor Anvendelse i Teknikken til Affarvning af mørke Opløsninger (f. Eks. i Sukkerfabri- kationen). Benkul indeholder fosforsur og kulsur Kalk, der kunne udvadskes med Saltsyre. Gaskul (Retortkul) dannes ved Gasfabrikationen — og afsætte sig paa Gasretorternes Sider — ved Sønderdeling af Kulbrinter; de ere meget haarde og rene; da de ere gode Ledere for Elektriciteten, benyttes de til galvaniske Ele- menter. Koks dannes ved Ophedning af Stenkul uden Luftens Adgang, dels som Biprodukt ved Gasfabrikatio- nen, dels i særlige Ovne (Cinders). Ved Forkulning af Sukker faas Sukkerkul, der ere særdeles rene. I Naturen findes fossile Kul, der ere dannede af Kul- periodens Planter ved en langsom Forbrændingsproces