Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

125 gennem Aartusinder; jo ældre disse Kul ere, desto mere Kulstof indeholde de, og desto mere er den oprindelige organiske Struktur udslettet; i Antracit, der indeholder 96—98 Procent Kulstof, er dette fuldstændigt Tilfældet; Stenkul, der indeholde 85—90 Procent Kulstof, vise sjæl- dent, Brunkul, der indeholde ca. 70 Procent Kulstof, hyp- pigt organisk Struktur. Tørv indeholde ca. 60 Procent Kulstof. Ved Forkulningen have disse Kulsorter væsent- ligst afgivet Brint og Ilt; Brintmængden aftager derfor be- tydeligt ira Brunkul til Antracit. Rent Kulstof er uforanderligt i Luften ved almindelig Temperatur; det amorfe Kulstof er usmelteligt, men gaar ved meget høj Temperatur (over 3000°) umiddelbart over fra den faste til den luftformige Tilstand; derefter fortættes det ved Afkøling som Grafit. — Kulstof forbrænder ved Ophedning under Luftens Adgang til Kulsyreanhydrid (Kuldioxyd) under Udvikling af Lys og Varme; ved util- strækkelig Luftadgang dannes Kulilte (Kuloxyd) C O. Naar fintfordelt Kulstof har den tilstrækkelige Mængde Ilt til Raadighed, kan Forbrændingen indtræde under Eks- plosion (Kulstøveksplosion). Ved Glødhede forener det sig ogsaa med bunden Ilt og virker derfor som et kraftigt Reduktionsmiddel overfor mange Ilter (se Fosfor, Arsen, Antimon, Jærn o. s. v.), f. Eks.: Fe3 O4 + 4 C = 3 Fe + 4 C O; CuO + C = Cu + CO o. s. v. Kul forener sig ligeledes ved højere Temperatur direkte med Svovl til Svovlkulstof, C S2; under særlige Forhold forener det sig med Brint til Acetylen, C2 H2 (s. n.), og i Nærværelse af stærke Baser med Kvælstof til Cyan, C2 N2. Ved almin- delig Temperatur kan fintfordelt Kulstof forene sig direkte med Fluor under Ildfænomen, idet der dannes Kulstof- tetr afluorid, C F4. Mange Metaller forene sig ved meget høj Temperatur med Kulstof og danne saakaldte Karbider. løvrigt danner Kulstof en Mangfoldighed af Forbindelser, der af Hensyn til deres store Antal paa ganske enkelte nær omhandles særskilt i den organiske Kemi (Kulstof- forbindelsernes Kemi).