Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

alle kulstof holdige Stoffer, saavelsom ved Aandedrættet (S. 18), Formuldningen og ved flere Gæringer, og findes, som tidligere nævnt, i Luften. I vulkanske Egne strøm- mer Kulsyre ud af Jorden i stor Mængde, f. Eks. i Hunde- grotten ved Neapel. I Jordbunden findes altid fri Kulsyre, og i dybe Brønde samler den sig ofte i større Mængde. I bunden Tilstand findes Kulsyren i Naturen som kulsure Salte, Karbonater, særlig som Calciumkarbonat, Ga G O3 (Kalkspat, Arag onit, Marmor, Kalksten) og som Dolomit, Ca C O3 + Mg C O3. Fremstilling: Kulsyreanhydrid fremstilles, foruden ved Forbrænding af Kul, paa følgende Maader: 1) ved Glødning af Calciumkarbonat (Kalksten): Ca C O3 = Ca O + G O2; 2) sædvanligt ved Sønderdeling af Marmor (Calcium- karbonat) med Saltsyre: Ca C O3 + 2 H Cl = Ca Cl2 + C o2 4- H2 O. Egenskaber: Kulsyreanhydrid er en farveløs Luftart, der smager svagt syrligt, og som har Vægtfylden 1,5; som Følge af den høje Vægtfylde kan man hælde den ligesom en Vædske fra et Kar over i et andet; den er ikke brænd- bar og nærer heller ikke Forbrændingen eller Aande- drættet, saa at et Lys slukkes, og Dyr kvæles deri; dog kunne stærkt positive Metaller som Kalium og Magnium brænde i Kulsyreanhydrid, idet der udskilles Kul. Kul- syreanhydrid (kritisk Temperatur 31°) lader sig ved 0° og 35 Atmosfærers Tryk fortætte til en farveløs Vædske og gaar i denne Tilstand i Handelen paa stærke Jærn- cylindre; lader man det flydende Kulsyreanhydrid strøm- me ud af Cylinderen i en tynd Straale, bliver en Del af det straks luftformigt, men herved forbruges saa megen Varme, at det øvrige fryser til en snelignende Masse; denne forbruger ved sin Fordampning i Luften saa megen Varme, at dens Temperatur synker til -H 79°; efter Be- fugtning med Æther synker dens Temperatur yderligere, i Vakuum til h— 140°. Kulsyreanhydrid er opløseligt i