Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

130 Kulilte, Kuloxyd, C O, dannes ved Forbrænding af Kul under utilstrækkelig Lufttilførsel. Fremstilling: Kulilte fremstilles ved at lede Kulsyre- anhydrid over glødende Kul eller ophedet Zinkstøv: CO2 + C = 2CO; Zn + C O2 = Zn O + G O, eller ved Ophedning af Calciumkarbonat med Zinkstøv, hvorved faas ren Kulilte: Ca C O3 + Zn — G O + Zn O 4~ Ca O. Ligeledes faas den ved Opvarmning af Oxalsyre med stærk Svovlsyre, hvorved sidstnævnte Syre virker vand- sugende: C2 H2 O4 = H2 O + C O2 + C O; den samtidigt dannede Kulsyre fjernes, idet den absorberes af en Natron- opløsning. Ferrocyankalium (gult Cyanjærnkalium) gi- ver ved Opvarmning med koncentreret Svovlsyre Kulilte, medens det med fortyndet Svolsyre giver Blaasyre: K4 Fe (N C)6 + 6 H2 S O4 + 6 H2 O = 2 K2 S O4 + Fe S O4 + 3 (NH4)2SO4 + 6 C O. Egenskaber: Kulilte er en farveløs Luftart uden Lugt eller Smag; dens Vægtfylde er 0,97. I Vand er den kun i ringe Grad opløselig, og den lader sig først ved højt Tryk og meget lav Temperatur fortætte til en Vædske; denne koger ved -4- 190°, bliver fast ved yderligere Afkøling og smelter ved -4- 207°. Kulilte brænder med blaa Flamme til Kulsyreanhy- drid; Flammen slukkes i absolut tør Luft; et Spor af Fugtighed er altsaa nødvendig, for at Forbrændingen kan finde Sted. Kulilte er meget giftig, idet den forener sig med Farvestoffet i de røde Blodlegemer, og disse derved miste Evnen til at optage Ilt; det er derfor Kulilten, der er Aarsagen til de temmelig hyppige Forgiftninger ved s. k. »Kuldampe« (Kulos). Den er en Bestanddel af Be- lysningsgas (se S. 127). Kulilte virker som et stærkt Reduktionsmiddel, idet den optager Ilt og gaar over til Kulsyre; den reducerer ved højere Temperatur Jærnilte til Jærn: Fe2 O3 + 3 C O = Fe2 + 3 C O2. Ledes Vanddampe over glødende Kul, dannes en Blanding af Kulilte og Brint: H2 O + C ~