Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

131 C O + H2, der kaldes »Vandgas«; denne benyttes som Brændsel og efter Tilsætning af Kulbrinter (Karburering) til Belysning; ved lavere Temperatur dannes Kulsyre- anhydrid og Brint: C + 2 H2 O — C O2 + 2 H2. Kulilte har den mærkelige Egenskab ved 25—30° at forene sig med fint fordelt Nikkel til en letflygtig Vædske, Nikkelkulilte, Ni (C O)4, der koger ved 43° og krystalli- serer ved -4- 45°, medens dens Dampe sønderdeles ved 60° under Eksplosion. Ogsaa andre af Jærngruppens Metaller forene sig paa lignende Maade med Kulilte. Kulunderilte, C3 O2, kan faas af en organisk Syre, Malonsyre, C3 H4 O4, ved Behandling med Fosforsyre- anhydrid, som virker vandsugende: C3 H4 O44-2H2O — C3 O2; det er ved lav Temperatur en farveløs Vædske, der allerede koger ved 7°, og som begynder at sønderdeles ved almindelig Temperatur. Beregningsopgaver: 1) Hvormegen Kulsyre (C O2) faas ved Forbænding af 1 Centner Antracit, der indeholder 94 Proc. Kulstof, og hvor- megen Ilt medgaar hertil? 2) Hvormeget Marmor og 10 Proc. holdig Saltsyre ined- gaar der til Fremstilling af 50 Liter Kulsyreanhydrid? 3) Hvormeget Kulsyreanhydrid faas ved Glødning af 50 Kilogram Kalksten (Ca C O3) ? 4) Ved Forbrænding af en Diamant har man faaet 7 Ku- bikcentimetre Kulsyreanhydrid, hvormeget har Diamanten vejel? 5) Hvormange Gram Kulilte dannes der ved at lede 10 Liter Kulsyreanhydrid over glødende Kul? 6) Hvormegen Kulilte faar man af 100 Gram krystalliseret Oxalsyre (C2 H2 O4 + 2 H2 O) ? 7) Hvormange Liter Vandgas faas ved at lede 1000 Gram Vanddampe over glødende Kul? 8) Hvormegen Kulilte medgaar der til Reduktion af 1000 Gram JærniHe (Fe2 O2) til metallisk Jærn? 9*