Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

6 De saakaldte homogene Blandinger o: Blandinger, som overalt i deres Masse har samme Sammensætning, ere i enkelte Tilfælde mekaniske Blandinger i den For- stand, hvori disse ovenfor ere beskrevne, f. Eks. Blandin- ger af Luftarter; i andre Tilfælde minde de om de kemi- ske Forbindelser uden dog at kunne regnes til disse; dette er f. Eks. Tilfældet med Opløsninger, idet der er en vis Grænse for et Stofs Opløselighed i en Vædske, og idet Opløsningen af Stoffet i Vædsken i Regelen medfører en Varmetoning. Til de homogene Blandinger henføres og- saa mange Metallegeringer og Glas. En Blanding kan altsaa være homogen, en kemisk Forbindelse skal være det. Kemien er Læren om Grundstofferne og deres For- bindelser, om disses Dannelse og Sønderdeling og om de Kræfter, som derved ere virksomme. Den kemiske Proces bestaar enten i en Dannelse eller i en Sønderdeling af Forbindelser — oftest begge Dele samtidigt — og ledsages altid af fysiske Fremtonin- ger, f. Eks. Udvikling af Lys, Varme, Elektricitet o. s. v. Kemisk Tiltrækning, Affinitet. Dannelsen af de kemiske Forbindelser betinges af en Aarsag, om hvis Na- tur vi kun vide meget lidt. Efter gammel Skik betegnes denne Aarsag som Affinitet, (eg. Slægtskab), fordi For- tidens Kemikere mente, at kun saadanne Stoffer kunde forene sig med hinanden, som viste et vist Slægtskabsfor- hold; denne Anskuelse har dog maattet vige for den mod- satte, idet Stofferne nemlig i Virkeligheden vise saameget større Tilbøjelighed til at forbinde sig med hinanden, jo mere forskelligartede de ere. Udtrykket »Affinitet« har man imidlertid desuagtet bibeholdt. Selve Affinitetens