Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

7 Væsen er os ubekendt, kun dens Virkning og dennes Af- hængighed af andre Størrelser kan vi erkende. Affinite- ten adskiller sig fra Magnetisme, Elektricitet, Tyngde o. lign, ved, at den ikke virker paa maalelige Afstande; de Stoffer, som skulle virke kemisk paa hinanden, maa derfor bringes i saa inderlig Berøring med hinanden som muligt, og dette sker bedst derved, at man anvender dem i opløst, smeltet eller luftformig Tilstand. Affiniteten ytrer sig bande som en forbindende og som en sønder- delende Kraft; oftest forløber begge Processer ved Siden af hinanden, idet Dannelsen af nye Forbindelser foregaar samtidigt med Spaltningen af andre. At Affiniteten virker bedst, naar de Stofler, som skulle indvirke paa hinanden, befinde sig i opløst eller flydende Tilstand, kan forklares ved, at de smaa Dele, hvoraf disse Stoffer antages at bestaa, —• de saakaldte Molekuler — ved Stoffernes Opløsning eller Smeltning opnaa en større Bevægelighed; herved muliggøres en Affi- nitetsvirkning. Foruden inderlig Berøring kan ogsaa andre Omstændigheder virke fremmende paa den kemiske Proces. Særlig have følgende Forhold Indflydelse: 1) Varmen, idet Reaktionshastigheden*) fremskyndes, naar Stofferne opvarmes til en vis Grad; saaledes lider en Blanding af 2 Rumfang Brint og 1 Rumfang Ilt ikke nogen kendelig Forandring ved almindelig Temperatur, men ved Opvarmning af Blandingen til 4—500° fremskyn des Reaktionshastigheden, saaledes at der efterhaanden dannes Vand uden Eksplosion; opvarmes Blandingen til omtrent 600°, forene begge Luftarter sig under Eksplosion og danne Vand; ligeledes vil Kvægsølv, som ved alminde- lig Temperatur holder sig uforandret i Luften, ved Op- varmning til over 300° under Luftens Adgang langsomt forene sig med Luftens Ilt og danne Kvægsølvilte. En *) Ligesom et Legemes Hastighed maales ved den i Tidsenheden tilbagelagte Vejlængde, saaledes maales Reaktionshastigheden ved den i Tidsenheden omsatte Stofmængde.