Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1916

Forlag: Vilhelm Prior Kgl. Hofboghandels Forlag

Sted: KØBENHAVN

Sider: 276

UDK: 546 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

GRUNDTRÆK

AF DEN

UORGANISKE KEMI

FEMTE ÆNDREDE UDGAVE

VED

A. CHRISTENSEN

KØBENHAVN

VILHELM PRIORS KGL. HOFBOGHANDELS FORLAG

1916

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
8 yderligere forøget Opvarmning vil oftest frembringe den modsatte Virkning, idet den dannede Forbindelse atter spaltes, Kvægsølvilte vil saaledes ved stærkere Opvarm- ning spaltes igen i Kvægsølv og Ilt, og selv Vanddamp vil ved Opvarmning til meget høje Temperaturer spaltes i Brint og Ilt. Ved lave Temperaturer vil mange Stoffer, som virke paa hinanden ved almindelig Temperatur, ikke længere vise nogen saadan Virkning; ved Temperaturer under -4- 125° indtræder der oftest ikke mere nogen ke- misk Virkning. — 2) Elektriciteten, a) den elektriske Gnist bevirker i nogle Tilfælde ved den fremkaldte Tem- peraturforhøjelse, at to Stoffer forene sig med hinanden, i andre Tilfælde fremkalder den en Sønderdeling; b) naar den elektriske Strøm ledes gennem vandige Opløsninger af Salte, udskilles disses Bestanddele ved Polerne; tidligere antog man, at den elektriske Strøm bevirkede Sønder- delingen af det opløste Salt og betegnede derfor denne Sønderdeling som Elektrolyse. Nu nærer man i Alminde- lighed den Anskuelse, at den opløste Forbindelse allerede ved Opløsningen i Vand er mere eller mindre fuldstændig spaltet, ganske vist ikke i de Grundstoffer, hvoraf den er dannet, men i Bestanddele, som ere forsynede med stærke elektriske Ladninger, og som kaldes Ioner (Elek- trolytisk Dissociation). Strømmens Virkning beståar da deri, at den berøver Ionerne deres elektriske Ladninger og derved omdanner dem til elektrisk neutrale Elementer, som da kunne udskille sig i den Tilstand, hvori de i xAl- mindelighed ere kendte (se derom senere). Opløse vi f. Eks. en Forbindelse af Zink og Klor, Zinkklorid, i rige- ligt Vand, da tænke vi os, at Zinkklorid ved selve Opløs- ningsprocessen er delvis spaltet i elektrisk ladede Klor- ioner og elektrisk ladede Zink-ioner; de første ere ladede med negativ, de sidste med positiv Elektricitet; lede vi nu en elektrisk Strøm gennem Opløsningen, da vandre de positive Zink-ioner til den negative Pol, afgive deres Elektricitet og udskille sig som Zink ved Polen, medens