Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1916
Forlag: Vilhelm Prior Kgl. Hofboghandels Forlag
Sted: KØBENHAVN
Sider: 276
UDK: 546 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
GRUNDTRÆK
AF DEN
UORGANISKE KEMI
FEMTE ÆNDREDE UDGAVE
VED
A. CHRISTENSEN
KØBENHAVN
VILHELM PRIORS KGL. HOFBOGHANDELS FORLAG
1916
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
yderligere forøget Opvarmning vil oftest frembringe den
modsatte Virkning, idet den dannede Forbindelse atter
spaltes, Kvægsølvilte vil saaledes ved stærkere Opvarm-
ning spaltes igen i Kvægsølv og Ilt, og selv Vanddamp
vil ved Opvarmning til meget høje Temperaturer spaltes
i Brint og Ilt. Ved lave Temperaturer vil mange Stoffer,
som virke paa hinanden ved almindelig Temperatur, ikke
længere vise nogen saadan Virkning; ved Temperaturer
under -4- 125° indtræder der oftest ikke mere nogen ke-
misk Virkning. — 2) Elektriciteten, a) den elektriske
Gnist bevirker i nogle Tilfælde ved den fremkaldte Tem-
peraturforhøjelse, at to Stoffer forene sig med hinanden,
i andre Tilfælde fremkalder den en Sønderdeling; b) naar
den elektriske Strøm ledes gennem vandige Opløsninger af
Salte, udskilles disses Bestanddele ved Polerne; tidligere
antog man, at den elektriske Strøm bevirkede Sønder-
delingen af det opløste Salt og betegnede derfor denne
Sønderdeling som Elektrolyse. Nu nærer man i Alminde-
lighed den Anskuelse, at den opløste Forbindelse allerede
ved Opløsningen i Vand er mere eller mindre fuldstændig
spaltet, ganske vist ikke i de Grundstoffer, hvoraf den
er dannet, men i Bestanddele, som ere forsynede med
stærke elektriske Ladninger, og som kaldes Ioner (Elek-
trolytisk Dissociation). Strømmens Virkning beståar da
deri, at den berøver Ionerne deres elektriske Ladninger
og derved omdanner dem til elektrisk neutrale Elementer,
som da kunne udskille sig i den Tilstand, hvori de i xAl-
mindelighed ere kendte (se derom senere). Opløse vi
f. Eks. en Forbindelse af Zink og Klor, Zinkklorid, i rige-
ligt Vand, da tænke vi os, at Zinkklorid ved selve Opløs-
ningsprocessen er delvis spaltet i elektrisk ladede Klor-
ioner og elektrisk ladede Zink-ioner; de første ere ladede
med negativ, de sidste med positiv Elektricitet; lede vi
nu en elektrisk Strøm gennem Opløsningen, da vandre
de positive Zink-ioner til den negative Pol, afgive deres
Elektricitet og udskille sig som Zink ved Polen, medens