Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

142 holder sig overfor Fluor og Klor som det krystallinske. Varm Kalilud opløser Silicium, idet der dannes kiselsurt Kali (Kaliumsilikat) og fri Brint: 2 K O H + Si r H2 O = K2 Si O3 + 2 H2; Syrer angriber det ikke; dog paavirkes det langsomt af Flussyre, bedre af en Blanding af Flussyre og Salpetersyre. I fri Tilstand blev Silicium først fremstillet af Ber- zelius i 1823. Siliciumbrinte, Si II4, faas, blandet med Brint, ved Be- handling af Siliciummagnium med fortyndet Saltsyre og er en farveløs, i uren Tilstand selvanlændelig Luftart; i ren Tilstand er den kun selvanlændelig ved formindsket Tryk, eller naar den er fortyndet med Brint. Den forbrænder derved til Kisel- syreanhydrid og Vand. Ved Ophedning sønderdeles den let i Silicium og Brint; ved Indvirkning af en Opløsning af Kalium- hydroxyd giver den Kaliumsilikat og Brint. Kiselsyreanhydrid, Si;O2, og Kiselsyre, H4SiO4(?). Forekomst: Kiselsyreanhydrid danner en væsentlig Bestanddel af Jordskorpen og findes i fri Tilstand i Na- turen, saavel krystalliseret som amorf. Det findes i farve- løse Krystaller som Bjergkrystal, i violette Krystaller som Amethyst og i mørke Krystaller som Bøgtopas; Krystal- lerne have Form af heksagonale Prismer, tilspidsede ved Pyramider. Som krystallinsk Kiselsyre eller Kvarts findes det udbredt i mange Bjergarter. Amorft Kiselsyreanhy- drid findes i mere eller mindre uren og farvet Tilstand som Kalcedon, Agat, Jaspis, Opal, Flint o. fl. Ved flere varme Kilder udskilles Kiselsyre som Kisel- sinter, f. Eks. ved Geysir paa Island. Endvidere findes Kiselsyre som Bestanddel af mange Planter, særligt i Græsser, uden at den dog er nødvendig for disse Planter; ogsaa findes Kiselsyre som Bestanddel af visse encellede Algers (Diatoméers) Hylstre og forekommer paa denne Maade i hele Jordlag (Molér, Infusoriejord, Polérskifer); fra Planteriget gaar Kiselsyren over i Dyrene og findes saaledes i Asken af frøædende Fugles Fjer.