Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

144 anhydrid er uopløseligt i alle Syrer, undtagen i Flussyre; det amorfe Anhydrid kan opløses i kogende Kali- eller Natronlud, det krystallinske derimod ikke. Krystalliseret Kiselsyreanhydrid er meget tungtsmelte- ligt; det bliver blødt i Knaldgasflammen og kan da træk- kes ud til fine Traade, som have en betydelig Bæreevne; disse Traade benyttes til Ophængning af Magneter o; a. Ved fortsat Ophedning i Knaldgasflammen smelter det ved ca. 1700° til et gennemsigtigt Glas, som kan bruges til Kolber, Digler, Rør o. s. v. af stor Modstandsdygtighed. Da dets Udvidelseskoefficient er overordentlig ringe, springe Gen- stande af dette »Glas« end ikke ved de pludseligste Tem- peraturforandringer. Ved Ophedning i den elektriske Ovn kan Kiselsyreanhydrid bringes i livlig Kogning; Dam- pene fortættes da som uldne Fnug. De i Naturen forekommende Silikater afledes hyppigst af Polykiselsyrerne og sjældent af Orto- og Metakiselsyren. Kun faa af disse Salte sønderdeles af Syrer; de maa derfor oftest til nærmere Undersøgelse smeltes med Natrium- karbonat, hvorefter Produktet sønderdeles med Saltsyre. Kolloide Stoffer. Graham, der fandt, at Kiselsyren dannedes i Opløs- ning, naar en passende fortyndet Natriumsilikatopløsning blev hældt i Overskud af Saltsyre, og at den ikke diffun- derede gennem Dialysatorhinden, medens dette skete for Natriumklorid og Saltsyrens Vedkommende, delte Stof- ferne i to Arter med Hensyn til dette Forhold: Kolloider og Krystcdloider. Kolloiderne forholdt sig som Kiselsyren, f. Eks. Lim (colla), Æggehvide, Agar-Agar, Gummi o. s. v., Krystalloiderne, krystallinske Stoffer, forholdt sig som Natriumklorid og Saltsyre. Nu opfatter man Sagen saaledes, at den kolloide Form er en Tilstandsform, ligesom den amorfe eller den kry-