Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

149 Tin. Sn = 119,0. Forekomst: Tin findes enkelte Steder i ringe Mængde i fri Tilstand sammen med Guld (Siberien, Bolivia, Guy- ana), men forekommer iøvrigt kun bundet til Ilt som Tinsten, Sn O2 (Tinsyreanhydrid) i Sachsen, Bøhmen, England og Ostindien (Banka og Malakka). Fremstilling: Tinsten ristes, findeles og slemmes, hvorefter den reduceres i Flammeovne med Kul: Sn O2 _|_ 2 C = Sn + 2 C O. Det reneste Handelstin er Banka- tin. Kemisk rent Tin faas ved Reduktion af rent Tinsyre- anhydrid med Kul. Egenskaber: Tin er et sølvhvidt, blødt Metal, der ved 200° bliver saa sprødt, at det kan pulveriseres, dets A ægt* fylde er 7,2O; det smelter ved 230° og koger ved Hvidglød- hede. Efter Afkøling af smeltet Tin krystalliserer det let; den krystalinske Bygning er Aarsag i, at en linstang kna- ger ved Bøjning, idet Krystallerne forskydes; ved Behand- ling af fortinnede Genstande med svage Syrer iremtrædei Tinnets krystallinske. Bygning (Moiré metallique). Tin lader sig udvalse til tynde Blade (Stanniol, Tinfolie); det holder sig godt i Luften ved almindelig Temperatur, men iltes ved Smeltning under Luftens Adgang, idet der dannes graa »Tinaske«, der er en Blanding af Tin og Tinsyre- anhydrid; ved Hvidglødhede brænder det til Tinsyrean- hydrid; det forener sig under Ildfænomener med Halo- generne og med Svovl og opløses i Saltsyre under Brint- udvikling og Dannelse af Stannoklorid, i varm stærk Svovlsyre under Udvikling af Svovlsyrling og Dannelse af Stannosulfat. Af Salpetersyre iltes det til uopløselig Metatinsyre, medens Kongevand opløser det til en saltsur Opløsning af Tinsyre. Alkalier opløser Tin under Brint- udvikling. Ved lav Temperatur, bedst ved -4-48°, gaar lin ovei til en anden Modifikation, graat Tin, som kun hai A ægt-