Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

150 fylden 5,8 og først ved over 20° gaar over til almindeligt, hvidt Tin. Naar almindeligt Tin ved Temperaturer under 20° er i Berøring med graat Tin, da gaar det meget lang- somt over til denne Modifikation. Tin daner to Rækker Forbindelser, svarende til 2-gyl- digt og 4-gyldigt Tin. Forbindelser af togyldigt Tin. (Stannoforbindelser.) Ved Opløsning af Tin i varm, stærk Saltsyre dannes, som ovenfor nævnt, Stannoklorid (Tinforklorid), Sn Cl2 + 2 H2 O; det krystalliserer i store, farveløse Krystaller (»Tinsalt«). Disse afgive Krystalvandet ved Ophedning uden Luftens Adgang. Det vandfri Salt faas ogsaa ved Ophedning af Tin i tør Klorbrinte og koger ved 606°. Tinforklorid op- løses let i en ringe Mængde luftfrit Vand, men sønder- deles ved Tilsætning af større Mængder Vand, idet der udskilles Tinoxyklorid, Sn (O H) Cl. Det er et meget kraf- tigt Reduktionsmiddel, idet det stræber at gaa over til Forbindelser af det tetravalente Tin; dets Opløsning op- tager Ilt af Luften, idet der dannes Tinsyre og Tinklorid, af hvilke den første udskilles; det reducerer Kvægsølv- klorid til Kvægsølvforklorid: Sn Cl2 + 2 Hg Cl2 = 2 Hg Cl n + Sn Cl4, og til metallisk Kvægsølv (Sn Cl2 + Hg Cl2 vi — Sn Cl4 + Hg), Guldklorid til Guld, Arsensyrling og Arsensyre til Arsen o. s. v. Ved Smeltning med krystalli- , seret Soda giver det: Stannooxyd (Tinforilte), Sn O, der ogsaa faas som et sort Pulver ved Kogning af en Opløsning af Stannohy- droxyd i Natronlud. I Luften brænder dette Ilte ved Op- varmning til Tinsyreanhydrid, Sn O2.