Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

Stannohydroxyd, Sn (O H)2, faas ved hældning af en Stannokloridopløsning med Ammoniak som et hvidt, fyldigt Bundfald, der i Luften let iltes til linsyre, og som er opløseligt i Kali- og Natronlud, men ikke i Ammoniak. Stannosulfid (Tinforsulfid), Sn S, faas ved Sammen- smeltning af Tin og Svovl som en blygraa, krystallinsk Masse. Vandholdigt faas det som et brunsort Bundfald ved Fældning af en Stannokloridopløsning med Svovl- brinte. Det er uopløseligt i farveløst Svovlammanium, men det opløses i gult (svovlholdigt) Svovlammonium, idet det optager Svovl og gaar over til et Salt af Sulfotin- syre; denne Syre udskilles af den dannede Opløsning ved Tilsætning af en fortyndet Syre. Forbindelser af firegyldigt Tin. ( Stanniforbindelser.) Stanniklorid (Tinklorid), Sn Cl4, faas ved Ophed- ning af Tin i en tør Klorstrøm og er en vandklar Væd- ske, der koger ved 114° og ryger i Luften. Det danner i Berøring med lidt Vand krystallinske Forbindelser, af hvilke SnCl4 + 5 H2 O anvendes i Farveriet. I meget Vand opløses det til en klar Opløsning af a-Tinsyre i Salt- syre. Ved Opløsning af Tinklorid i den beregnede Mængde stærk Saltsyre og Afkøling af Opløsningen udkrystalliserer: Brint-Stanniklorid, H2 Sn C1G + 6 H_> O, der forhol- der sig som en tobasisk Syre, der svarer til P luskis el syre (S. 147) og Brint-Platinklorid -og danner Salte, der ere iso- morfe med tilsvarende Salte af disse Syrer. Ammoniumsaltet, (NH4)2SnClc, anvendes i Parveriet under Navnet »Pinksalt«. Tinsyreanhydrid (Stannioxyd), Sn O2, findes i Natu- ren som Tinsten, der krystalliserer kvadratisk. Dot fiem-