Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

Opløsningsmidlets, og det tiltager med Opløsningens Koncentration og Temperatur. Af Forsøg, som H. de Vries i 1884 anstillede over Osmosen paa Planteceller, kunde det sluttes, at ækvimolekulare Opløsninger (•>: saadanne, som i samme Rumfang indeholde lige mange Grammole- kuler) udøve samme osmotiske Tryk. Større og særlig betydningsfulde Undersøgelser ere udførte af Pfeffer, som efter et af Traube angivet Princip tilvejebragte en halv- gennemtrængelig Hinde ved at udfælde F errocyankobber i en porøs Lercelle. PfefTers Undersøgelser tørte til Loven om, at Opløsningers osmotiske Tryk er proportionalt saa vel med Koncentrationen som med den absolute Tempe- ratur. Det var dog først varit Hof)', som paaviste Ana- logien mellem de af Pfeffer ved Forsøg fundne Love og Lovene for Luftarterne (Boyle-Mariottes Lov og Gay Lus- sac’s Lov, se Side 40). Det lod sig f. Eks. godtgøre ved at gaa ud fra PfefTers Forsøgsresultater, at en Sukker- opløsnings osmotiske Tryk havde samme Værdi, som det Tryk, Sukkeret vilde udøve, hvis det var til Stede i luft- formig Tilstand i det samme Rum, som dets Opløsning indtog. Varit Hoff beviste følgende betydningsfulde Ud- videlse af Avogadro’s Lov: »Ved samme osmotiske Tryk og samme Temperatur indeholde lige store Bumfang af forskellige Opløsninger samme Antal Molekuler og netop det Antal, der ved samme Tryk og Temperatur indeholdes i samme Rumfang af en Luftart« (smign. Avogadro’s Hy- potese S. 40). Ækvimolekulare Opløsninger udøve ikke alene samme osmotiske Tryk, men stemme ogsaa overens i andre Hen- seender; ved Forsøg med fortyndede Opløsninger af or- ganiske Stoffer har man fundet, at ækvimolekulare Op- løsninger af forskellige Forbindelser, fremstillede med en og samme Vægtmængde af samme Opløsningsmiddel, for- uden at vise samme osmotiske Tryk tillige have samme Frysepunkt, Dampspænding og Kogepunkt. Navnlig kan Frysepunktet og Kogepunktet bestemmes med stor Nøj-