Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1916
Forlag: Vilhelm Prior Kgl. Hofboghandels Forlag
Sted: KØBENHAVN
Sider: 276
UDK: 546 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
GRUNDTRÆK
AF DEN
UORGANISKE KEMI
FEMTE ÆNDREDE UDGAVE
VED
A. CHRISTENSEN
KØBENHAVN
VILHELM PRIORS KGL. HOFBOGHANDELS FORLAG
1916
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
159
agtighed, og man har benyttet dette Forhold til Bestem-
melse af forskellige Stoffers Molekultal. Opløses et Gram-
molekyle af et indifferent Stof i et Kilogram Vand, vii
dettes Frysepunkt synke 1,85°; saaledes vil Opløsninger af
1 Grammolekule Sukker, C12 H22 On, (342 Gr.), 1 Gram-
molekul Glycerin, C3H5(OH)3, (92 Gr.) eller 1 Grammol.
Alkohol (46 Gr.) i 1 Kilogr. Vand alle fryse ved -4- l,8r>".
Den molekulære Frysepunktssænkning for Vand er altsaa
7,850; den molekulære Kogepunktsforhøjelse for Vand er
n 0
V,52 •
Naar 1 Gram af et indifferent Stof ved Opløsning i
100 Gram af Opløsningsmidlet nedsætter dettes Fryse-
punkt med p Grader, da vil et Grammolekule m af samme
Stof, naar det opløses i samme Mængde af Opløsnings-
midlet, fremkalde en Frysepunktssænkning af m • p Gra-
der; denne Størrelse er for samme Opløsningsmiddel kon-
stant og benævnes i det følgende k.
Naar man afvejer a Gram af et indifferent Stol, hvis
Molekultal skal bestemmes, og opløser den nævnte Vægt-
mængde i b Gram af Opløsningsmidlet, da indeholder
100 Gram af dette —~ Gram af Stoffet i Opløsning.
Naar denne Opløsning viser en Frysepunktssænkning af
s Grader, da har man
100 a 100 a m , PP1 100 ak
—,— : s = -r-----= v- > hvoraf følger m = —,—
b b s k r) s
Naar k en Gang for alle er bestemt og s bestemmes ved
Forsøg, da kan det indifferente Stofs Molekultal m alt-
saa beregnes heraf.
Samme Regler, som gælde for Frysepunktssænknin-
gen af Opløsninger, ere ogsaa gyldige for Kogepunkts-
forhøjelsen, og denne kan derfor paa tilsvarende Maade
benyttes til Molekultalbestemmelsen.
Den ovenfor anførte Sætning om ækvimolekulare
Opløsningers Forhold viste sig i god Overensstemmelse
med de virkelige Forhold, saalænge der var Tale om Op-