Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

166 er meget forskellig; idet den varierer fra 0,5O (Lithium) til 22,5 (Osmium); de Metaller, hvis Vægtfylde ligger under 4, har man kaldt lette, de øvrige tunge Metaller. Metallernes Smeltepunkt er beliggende mellem -4- 39,4° (Kvægsølv) og over 1700" (Platin); nogle ere endog saa tungt smeltelige, at det ikke lykkes at bringe dem til at smelte i Knaldgasflammen, men først i den elektriske Ovn. Metallernes Haardhed er meget forskellig; nogle ere saa bløde, at de let ridses af Neglen, f. Eks. Kalium, Na- trium og Bly, andre ridses af Kalkspat, f. Eks. Sølv, Guld, Platin, Kobber o. fL, atter andre ridses ikke af Kalkspat, men af Glas, f. Eks. Jærn og Zink, medens enkelte, f. Eks. Krom og Mangan, ridse Glas. Mange Metaller ere smi- dige, □ : lade sig udhamre eller ud valse til tynde Blade, og strcekkelige, O: kunne trækkes ud til tynde Traade, Guld og Sølv ere saavel meget smidige som strækkelige, Jærn staar forholdsvis lavt i Retning af Smidighed, men er tem- melig strækkeligt. Metallernes Styrke maales ved den Vægt, der maa anbringes paa en Metaltraad af bekendt Gennemsnit, for at den skal briste, og aftager i Regelen med stigende Temperatur. Ved smaa Indblandinger af fremmede Stoffer forandres Metallernes Haardhed, S.ni- dighed, Strækkelighed og Styrke ofte i høj Grad; saaledes ere Jærnets Egenskaber i høj Grad afhængige af dets Kul- stofindhold (se Jærn); ogsaa Temperaturen har den største Indflydelse paa de nævnte Egenskaber; Jærn er smidigt i Hvidglødhede, Zink er sprødt ved almindelig Tempera- tur, lader sig udvalse ved 100° til 150°, men bliver ved 205° igen saa sprødt, at det lader, sig pulverisere. Metallerne ere gode Ledere for Varme og Elektricitet, men ogsaa i denne Henseende er der stor Forskel paa de forskellige Metaller. Metallernes kemiske Egenskaber. Metallerne inde- holde i Modsætning til Metalloiderne oftest kun et Atom i Molekulet; de forene sig ikke alene med Metalloiderne, men ogsaa med hinanden indbyrdes; saadanne Forbindel-