Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

167 ser af Metallerne indbyrdes kaldes Legeringer; disse ere dog hyppigst ikke kemiske Forbindelser, men homogene Blandinger (S. 6). Legeringerne have i Almindelighed Metalglans og besidde lignende fysiske Egenskaber som Metallerne; deres Smeltepunkt ligger oftest lavere end Smeltepunktet for de Metaller, der indgaa i dem, medens derimod deres Haardhed og Strækkelighed otte er støne. Kvægsølvets Legeringer med andre Metaller kaldes Amal- gamer. De saakaldte lette Metaller forandre sig let i fugtig Luft, idet der dannes Metalhydroxyder; paa lignende Maade ruster Jærn i fugtig Luft, idet der dannes Jærnilte- hydrat (Ferrihydroxyd), ligesom Kobber overtrækkes med Er. Endnu lettere iltes de fleste Metaller ved Ophedning under Luftens Adgang. Kun de ædle Metaller (Guld, Sølv, Platin) forandres ikke herved. Intet Metal er opløseligt som saadant; naar Metallerne opløses i Syrer eller Alkalier, foregaar der altid en kemisk Proces, idet Metallet træder ind i Stedet for en af Opløs- ningsmidlets Bestanddele: Brinten i Syren eller Alkali- hydroxydet ombyttes med Metal. Metallernes Ilter (Oxyder) ere, som tidligere omtalt, Baseanhydrider og faas oftest ved Ophedning af Metallet under Luftens Adgang, af de kulsure eller salpetersure Salte eller af Hydroxyderne; deres Forbindelser med Ra- dikalet Hydroxyl ere Baser. Disse ere med Undtagelse af Alkalimetallernes og de alkaliske Jordarters Hydroxyder uopløselige i Vand og fældes derfor af de tilsvarende Salte ved Tilsætning af Alkalihydroxyder: Fe Cl3 + 3 K O H = Fe (O II) 3 + 3 K Cl o. s. v. Ved Opløsning af Metallerne i Syrer dannes Salte (S. 51). Saltene kunne, naar de ere opløselige, ogsaa faas ved Opløsning af de tilsvarene Ilter, Hydroxyder eller Karbonater i vedkommende Syre; Kobbernitrat kan f. Eks. faas enten ved Opløsning af Kobber eller af Kobberkarbonat i Salpetersyre.