Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

199 Løbet af faa Dage, males derpaa og gaar i Handelen som Superfosfat. Primært Calciumfosfat er opløseligt i Vand. Superfosfaternes sure Calciumfosfat gaar i Jorden 5ed Indvirkning af Calciumkarbonat over til: Sekundært Calciumfosfat, Dicalciumfosfat, Ca II P O4 eller Ca2 H2 P2 O8, der faas ved Fældning af en Galcium- kloridopløsning med sekundært Natriumfosfat: Ca Cl2 + Na2 H P O4 = Ca H P O4 + 2 Na Cl. Under Navnet >>Præcipitat« fremstilles det ved at fælde Opløsninger af fosforsyreholdige Raamaterialier i Syrer med Calcium- hydroxyd; af Thomasslagge (se Jærn) faas saaledes »Tho- maspræcipitat«. Det er uopløseligt i rent Vand, men op- løses noget i kulsyreholdigt Vand. Alle de nævnte Calciumfosfater finde Anvendelse som Gødningsmidler; de uopløselige paavirkes i Jordbunden af Kulsyre, Humussyrer og de af Planternes Rødder af- sondrede Syrer og opløses derved. I Thomasslagge indeholdes Fosfatet Ca4 P2 O9, ø: 4 Ca O • P2 O5. Calciumkarbonat, Ca C O3 (kulsur Kalk). Forekomst: Calciumkarbonat forekommer udbredt i Naturen. Det findes som Kalkspat krystalliseret heksagonalt i Romboe- dre, som Aragonit i rombiske Krystaller, fremdeles kornet krystallinsk som Marmor og i tætte Masser som Kridt og Kalksten. Endvidere findes det blandet med Ler som Mergel. Ligeledes findes det i Planteaske, i Dyrenes Knog- ler, i Æggeskaller og Bløddyrenes Skal. Fremstilling: Calciumkarbonat fremstilles i ren Til- stand ved Fældning af en Opløsning af Calciumklorid med Ammoniumkarbonat og Kogning af Blandingen. Det fæl- des amorft, men bliver efterhaanden krystallinsk. Egenskaber: Calciumkarbonat er et hvidt, krystal- linsk Legeme, der ved Glødning giver brændt Kalk og Kulsyreanhydrid; hindrer man Kulsyreanhydridet i at