Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

201 Glas. I Modsætning til Alkalimetallernes Silikater, der ere opløselige i Vand, og til Calciumsilikat, der sønderdeles af Salt- syre, er Glas uopløseligt i Vand og lader sig ikke sønderdele ved Saltsyre; Flussyre angriber det under Dannelse af Fluor- silicium. I Stedet for Calciumsilikat indeholder enkelte Glas- sorter Blysilikat. Man skelner mellem følgende Glassorter: 1) Bøhmisk Glas (Kalk-Kaliglas), der er lungtsnielteligt og anvendes til Forarbejdning af saadanne Glasvarer, der skulle kunne taale stærk Varme og Indvirkning af kraftige Reagenser. 2) Fransk Glas (Kalk-Nalronglas), der er lettere smelteligt, og som anvendes til Fremstilling af Vinduesglas og almindelige Glasvarer af Hvidglas. Almindeligt Flaskeglas tilberedes af urene Materialier og indeholder Jærn, hvorfor det har grøn eller brun Farve, alt efter som det indeholder Ferro- eller Ferrisilikat. 3) Engelsk Krystalglas (Bly-Kaliglas) smelter let, er slærkt lysbrydende, har stærk Glans og anvendes til optiske Glas og Luksusgenstande. Ogsaa kunstige Ædelstene fremstilles heraf. Elastisk Glas faas ved Neddypning af glødende Glas i varm Olie og langsom Afkøling af Glasset heri; det springer sjældent itu, naar det kastes mod Gulvet. Farvede Glassorter fremstilles ved Opløsning af smaa Mængder Metalilter i smeltet Glas; man farver saaledes Glas blaat med Koboltilte, gult med Jærnilte, i-ubinrødt med Kobber- f oril te, smaragdgrønt med Kromilte, violet med Mangano ver- ilte. Glas, der er farvet grønt ved Jærnforilte, bliver farveløst ved Tilsætning af Manganoverilte (Brunsten), da den ved Man- ganoveriltet fremkaldte violette Farve er komplementær med den grønne Farve. Ved Tilsætning af Kryolit eller Benaske til Glas faas Mælke- glas; hvid Emaille faas ved Tilsætning af Tinsyreanhydrid. Glasset dannes ved Sammensmeltning af Kvartssand med vandfri Potaske eller Soda og Kridt eller Kalksten i Digler af ildfast Ler; til Blyglas anvendes Mønnie i Stedet for Calcium- karbonat. Til Fremstilling af Flaskeglas benyttes simplere Ma- teriale. Glasmassen ophedes først til noget over 1200 °, hvor- ved den bliver tyndflydende, og Urenhederne sætte sig eller svømme ovenpaa; den afkøles derpaa til Rødglødhede og er da smidig og lader sig bearbejde ved Blæsning eller Støbning. De færdige Glasvarer maa afkøles meget langsomt, da Glas- set i modsat Fald er skørt og let springer i Stykker (Glas- draaber).