Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

213 Forbindelser, der i høj Grad minde om Metalloidforbin- delserne. I det følgende skulle først de to Hovedrepræsentanter for de nævnte Grupper Magnium og Aluminium omtales. Magnium. Mg = 24,36. Forekomst: Magnium forekommer kun i bunden Til- stand i Naturen, væsentligst som Magniumkarbonat, (Mag- nesit) Mg C O3, og i Dolomit, Ca C O3 + Mg C O3; som Sul- fat og Klorid findes det i Stassfurter Lagene, i Bittervande og i Havvandet, som Silikat i Mineralierne Olivin, Talk, Merskum og Serpentin. I Plante- og Dyreriget findes det bundet til Fosforsyre og Kulsyre; det maa regnes til Plan- ternes nødvendige Næringsstoffer. Enkelte Urinkonkre- menter bestaa af Magnium-Ammoniumfosfat, Mg N H4 P O4 + 6 H2 O. Fremstilling: Magnium fremstilles teknisk ved Elek- trolyse af afvandet og smeltet Karnallit, K Mg Cl3, der er ophedet til Smeltning i Digler; tidligere fik man det ved Reduktion af Magniumklorid med Natrium: Mg CL + Na2 = 2 Na Cl + Mg. Egenskaber: Magnium er et sølvhvidt, glinsende Me- tal af Vf. 1,7; det smelter ved henimod 700° og koger ved lys Rødglødhede. Magnium er smidigt, men kun lidet strækkeligt. I tør Luft holder det sig, men i fugtig Luft overtrækkes det med en tynd Hinde af Magniumhydroxyd. Ophedes det stærkt i Luften, brænder det med intensivt Lys til Magniumoxyd og kan derfor anvendes til Signallys og i Fotografien. Det sønderdeler først Vand ved 70°, men angribes hurtigt af Syrer. Det er et kraftigt Reduktions- middel. Ved Rødglødhede forener det sig med Kvælstof til Magniumnitrid, Mg3 N2, som sønderdeles af Vand under Dannelse af Magniumhydroxyd og Ammoniak.