Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

223 Til de to omtalte Metaller, Magnium og Aluminium, slutte sig som tidligere omtalt, en Række andre Metaller, af hvilke nogle kun danne Forbindelser, der svare til Mag- ni umforbindelserne, medens andre danne to Rækker For- bindelser, hvoraf den ene svarer til Magnium-, den anden til Aluminiumforbindelserne (se S. 211). Alene til Mag- niumforbindelserne svare Forbindelserne af de togyldige Metaller Zink og Cadmium. Disse Metaller skulle først omtales. Zink. Zn = 65,4. Forekomst: Zink forekommer ikke frit i Naturen, men i bunden Tilstand som Karbonat (Ædel Galmej, Zinkspat), Silikat (Uædel Galmej, Kiselgalmej), som Sulfid (Zink- blende) og som Ilte (Rød Zinkmalm). Disse Malme inde- holde næsten altid Cadmium. Fremstilling: Af Malmene faas Zink, idet disse først ristes, hvorved dannes Zinkilte (Zinkoxyd); dette ophedes med Kul i Retorter, hvorved det reduceres, og det redu- cerede Zink fordamper og fortættes i Forlag. I Begyndel- sen af Destillationen dannes der Zinkstøv, en Blanding af Zink og Zinkilte, der finder Anvendelse som et kraftigt Reduktionsmiddel. Egenskaber: Zink er et blaalighvidt Metal, der har et krystallinsk Brud. Det er ved almindelig Temperatur sprødt, lader sig ved 100° hamre og valse, men bliver ved 200" igen saa sprødt, at det let lader sig pulverisere. Det har Vægtfylden 7,0, smelter ved 430° og koger ved omtrent 1000°. Dets Damp brænder, naar den antændes, i Luften med lysende, grønlig Flamme til Zinkilte. Kemisk ren Zink opløses ikke i fortyndet Svovlsyre, før der tilsættes lidt Platinklorid eller Kobbersulfat; jo mere uren Zink er, desto lettere opløses den i fortyndede Syrer under Brint- udvikling; i fortyndet Salpetersyre opløses den under Ud-