Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

224 vikling af Kvælstofforilte; ogsaa koncentrerede Opløsninger af Kalium- og Natriumhydroxyd opløse Zink under Brint- udvikling. Af Opløsninger af Kobber-, Bly-, Tin-, Sølv-, Guld- og Platinsalte udfælder Zink vedkommende Metal- ler og træder selv i disses Sted (Zn + Gu S O4 = Cu + ZnSO4 o. s. v.). Zink holder sig godt i tør Luft, men overtrækkes i fugtig Luft med et tyndt Lag af basisk Zink- karbonat. Zink anvendes til Zinkblik, til Støbning, i galvaniske Elementer og til Zinkpræparater. Det legeres let med Sølv, Kobber og Jærn (om Messing, Bronce og Nysølv, se Kobber). Med Kvægsølv danner det Zinkamalgam, der ikke angribes af fortyndet Svovlsyre. »Galvaniseret Jærn« fremstilles ved Neddypning af Jærn i smeltet Zink: det overtrækkes herved med et tyndt Lag Zink, der beskytter det mod at ruste. Zinkoxyd, Zn O (Zinkilte), faas ved Forbrænding af Zink i Luften eller ved Glødning af Zinkkarbonat. Det er et hvidt Pulver, der er uopløseligt i Vand, men opløse- ligt i Syrer; ved Ophedning bliver det gult, men ved Af- køling atter hvidt. Det anvendes til Malerfarve under Nav- net Zinkhvidt og bliver ikke mørkt i svovlbrinteholdig Luft saaledes som Blyhvidt. Det reduceres ved Glødning med Kul, men meget vanskeligt ved Brint. Zinkhydroxyd, Zn (O H)2, faas ved Fældning af Zinksalte med Kali, Natron eller Ammoniak som et hvidt, fyldigt Bundfald, der er opløseligt i Overskud saavel af Alkalier som af Ammoniak, dog ikke i begge Tilfælde af samme Aarsag. Overfor Alkalier forholder Zinkhydroxyd sig nemlig som en svag Syre, og der dannes Ionerne (Zn 02) og 2 H, som paa sædvanlig Maade danner et opløseligt Salt, Zn O2 K2, med Basen. Med Ammoniak danner der- imod Zink en »sammensat Ion« (komplex Ion), f. Eks.