Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

225 Zn 2 N H3, hvorved Opløsningen bevirkes. Mange Metal- ler have denne Egenskab, foruden selvstændigt at kunne optræde i lontilstand, tillige at kunne danne sammensatte Ioner med andre Grundstoffer; disse sammensatte Ioner have særlige Egenskaber og Reaktioner. Zinksulfid, Zn S, findes i Naturen som Zinkblende i regulære Krystaller og dannes, ved Antændelse af en Blanding af Zinkstøv og Svovl eller ved Fældning af Zink- salte i eddikesur eller alkalisk Vædske med Svovlbrinte. Det er hvidt og amorft; i fortyndede, stærke Syrer opløses det under Udvikling af Svovlbrinte. Zinksaltene ere farveløse og giftige. De ligne i Henseende til Op- løselighed Magniumsaltene, men fældes af Svovlbrinte i eddikesur eller alkalisk Vædske, idet der dannes Zink- sulfid. Zinkklorid, Zn CI2 (Klorzink), faas ved Opløsning af Zink eller Zinkilte i Saltsyre; ved Inddampning af Opløs- ningen og forsigtig Ophedning af det udkrystalliserede Salt kan det faas i vandfri Tilstand næsten uden at tabe Klorbrinte (smign. MgCl2). Ved 250° smelter det vand- fri Salt og ved ca. 700° kan det destillere. Det vandfri Salt er en hvid, ætsende Masse, der er opløselig i Vand og i Alkohol og flyder hen i Luften; det virker stærkt vandsugende, og dets koncentrerede, vandige Opløsninger omdanne Papir til vegetabilsk Pergament. Det gaar i Handelen støbt i Stænger; dets Opløsning anvendes som Antiseptikum, bl. a. til Imprægnering af Træ (Sveller). Zinksulfat, Zn S O4 + 7 H2 O (svovlsurt Zinkilte, Zinkvitriol, hvid Vitriol), faas ved Opløsning af Zink i 15