Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

231 samler sig i den nederste Del af Ovnen (Stellet); Tilslagel dan- ner en letsmeltelig Slagge, der beskytter Jærnet mod at iltes af Blæseluften. Det udsmeltede Jærn støbes i Former af Jærn eller Sand. Raajærn indeholder, foruden lidt Mangan, Silicium og Fos- for, 2,3—4 Procent Kulstof. Man skelner mellem hvidt Raa- jærn og graat Raajærn (Støbejærn). Den hvide Raajærn inde- holder Kulstof kemisk bundet til Jærn som Karbid, Fe3 C, er haardt og har Vf. 7,c og Smeltepunkt ca. 1050°; det anvendes til Fremstilling af kulstoffattige Jærnsorter, s. k. smedeligt Jærn. Graat Raajærn har Vf. 7;1 og Smeltepunkt 1200°; det er blødere og anvendes til Støbning. Smedeligt Jærn (Staal og Smedejern) er mindre kulholdigt end Raajærn og fremstilles, idet man befrier det sidstnævnte for en Del af dels Kul. Staal indeholder 0,G—1,8 Procent Kul, har Vægtfylden 7,7 og smelter ved 1400°; det kan svejses og hærdes ved Ophedning og pludselig Afkøling; ved Ophedning og lang- som Afkøling mister det hæredede Slaal igen noget af sin Haard- hed. Det bliver vanskeligere magnetisk end Smedejærn, men bevarer Magnetismen. Alt Staal kan smeltes og støbes. Smede- jern indeholder 0;1—0,0 Procent Kulstof, har Vf. 7,8 og bliver lei magnetisk, men taber Magnetismen, naar det magnetiserende Legeme fjernes. Saavel Sfaal som Smedejærn fremstilles 1) ved Friskning, idet Raajærnet nedsmeltes blandet med Trækul og Slagger i aabne Esser under Tilblæsning af Luft, 2) ved Puddling, hvor Raajærnet ophedes med Stenkul i Flammeovne under Omrøring; 3) ved Bessemerprocessen, hvorved Raajærnet bringes ind i store, pæreformede Beholdere (Konverterer) af Smedejærn, udforede med ildfaste Sandsten; gennem Aabninger i Konverterens Bund blæses Luft ind i den smeltede Masse, hvorved Silicium og Man- gan og derefter Kulstof iltes; er der paa denne Maade tilveje- bragt Smedejærn, kan dette omdannes til Staal ved Tilsætning af en passende Mængde hvidt Raajærn. Saafremt Konvertoren udfores med brændt Dolomit (S. 213), og der bringes brændt Kalk deri, kan ogsaa fosforholdigt Raajærn oparbejdes deri; der dannes da Fosforsyre, der forener sig med Kalken til et stærkt basisk Fosfat, sam udgør Hovedbestanddelen af den ved denne Proces (Thomasprocessen) dannede Slagge (Thomasslagge), der spiller en stor Rolle som Gødningsmiddel og i Gennemsnit indeholder 17 Procent P2 O5; men som, naar Kalken tilsættes i lo Sæt, saaledes at Fosforsyren samler sig i den første Slagge, kan bringes iil at indeholde 30 Procent P2 O5. Ved Martinpro-