Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

240 IV optræder det i Mangandioxyd, Mn O2 (svarende til Fe i Jærn- disulfid, Fe S2), som seA'sgyldigt i Mangansy re, H2 Mn O4, der svarer til Jærnsyren og Svovlsyren, H2 S O4, og som sgpgyldigt vn " Vil i Manganoversyre, II Mn O4, der svarer til Kloroversyi’e, H Cl O4. Manganoforbindelser. ii (Mn). Manganooxyd,; Mn O (Manganforilte), dannes ved Ophedning af Mangankarbonat eller højere Manganilter i Brint og er grønt; det ilter sig let i Luften til højere Man- ganilter. Manganohydroxyd, Mn (O H)2, faas ved Fældning af et Manganosalt med Natron som et hvidt Bundfald, der hurtigt ilter sig i Luften og bliver brunt. Manganosulfid, Mn S, findes sjældent i Naturen og faas ved Fældning af et Manganosalt med Svovlammo- nium som et blegrødt Bundfald, der er letopløseligt i Syrer, ogsaa i Eddikesyre. Det kendes desuden i en grøn Modifi- kation. Denne kan faas, naar man fælder en c. 10 pCt.s Mangano- kloridopløsning med Aminoniumsulfid [(NH4)2S)] og derpaa tilsætter lidt rødt Ammoniumsulfidopløsning og opvarmer. Om- dannelsen begynder straks og bliver ved Henstand fuldstændig. I Naturen findes det som Manganblende i jærnsorte Tærninger. Manganosaltene (Manganforiltesaltene) ere i kry- stallinsk Tilstand svagt rosenrøde, i amorf Tilstand farve- løse; i Opløselighed svare de til Magniumsaltene. De nor- male Salte reagere neutralt. Deres Opløsninger have en + + blegrød Farve (hidrørende fra Manganionerne Mn).