Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

241 Manganoklorid. Mn CI2 (Manganforklor), fremstilles ved Ophedning af Manganets Ilter med Saltsyre, hvorved for de højere Ilters Vedkommende udvikles Klor. Af Op- løsningen udkrystalliserer Saltet med 4 Mol. Vand i rosen- røde Krystaller, der let flyde hen, og som ved Ophedning give det vandfri Salt som en rosenrød, krystallinsk Masse. Manganosulfat, Mn S O4, faas ved Ophedning af Brunsten med Svovlsyre til Rødglødhede, hvorved udvik- les Ilt (S. 17); det udkrystalliserer af sin Opløsning under 6" med 7 Mol. Vand ligesom Magniumsulfat, men ved almindelig Temperatur med 5 Mol. Vand (triklinisk og isomorft med Kobbervitriol). Ved 100° mister det alt Vand paa 1 Mol. nær, der først gaar bort ved henimod 300°. Det vandholdige Salt er svagt rosenrødt og danner med Ammoniumsulfat Dobbeltsaltet Mn S O4, (N H4)2 S O4 4- 6 H2 O. Det vandfri Salt taaler Glødhede. Manganonitrat, Mn (N O3)2, faas ved Opløsning af Manganokarbonat i Salpetersyre. Manganokarbonat, Mn C O3 (kulsurt Manganforilte), findes i Naturen som Manganspat, der er isomorft med Kalkspat og Jærnspat. Vandholdigt faas det ved Fæld- ning af Manganosalte med Ammoniumkarbonat som et hvidt Pulver. VedFældning med Natriumkarbonat give Manganosaltene basisk Manganokarbonat. Ved Ophedning under Luftens Adgang omdannes det til Mn3 O4, medens det ved Ophedning i Brint giver Mn O, og i Ilt Mn2 O3. Manganiforbindelser. in (Mn). Manganioxyd, Mn2 O3 (»Mangantveilte«), findes i Na- turen som Braunit i mørkebrune Krystaller og dannes ved Ophedning af de andre Manganilter eller Mangankarbo- 16