Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

248 roklorid (Fe Cl2 + 4 H2 O) til Ferriklorid, og hvormegen Brun- sten og Saltsyre fordres til Fremstilling af denne Mængde Klor? 7) Hvormeget Jærnammoniumalun kan faas af 100 Gram Jærn? 8) Hvormeget Manganosulfat (Mn S O4 4~ 5 H2 O) kan faas af 100 Gram Manganoverilte? 9) Hvormeget Kromalun (+ 24 H2 O) kan faas af 100 Gram Kaliumdikromat? 10) Hvormeget vandfril Kromklorid (Cr CI3) kan faas af 500 Gram Kromilte (Kromioxyd) ? Sølvgruppen. Kobber, Kvcegsølv og Sølv, der høre til denne Gruppe, vise i flere Henseender indbyrdes afvigende Forhold; naar de henføres til samme Gruppe, da hidrører dette bl. a. fra den Omstændighed, at Kobberets og Kvægsølvets laveste Klorider ere uopløselige i Vand ligesom Sølvklorid: i disse Klorider optræde Kobber og Kvægsølv engyldige, i i Cu og Hg, ligesom Sølv; de nævnte Klorider have da Formlerne Cu Cl, Hg Cl og Ag Cl, og de tilsvarende Bromider og Jodider have tilsvarende Formler og ere ligeledes uopløselige. Kobber og Kvægsølv optræde ogsaa ii n togyldige, Cu og Hg, og danne en Række dertil svarende Salte; det er disse Salte, der for Kobberets Vedkommende slutte sig til Magniumgruppen, medens Saltene af det togyldige Kvægsølv i de fleste Henseender indtage en Sær- stilling. De Forbindelser, i hvilke Kobber og Kvægsølv optræde engyldigt, kaldes Cupro- og Merkuroforbindelser og svare altsaa til Sølvforbindelserne; de Forbindelser, hvori de ligesom Magniumgruppens Metaller optræde to- gyldigt, kaldes Cupri- og Merkurzforbindelser. De tre til Sølvgruppen hørende Metaller forekomme i Modsætning til de tidligere omtalte Metaller jævnlig frit i Naturen; de