Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

249 opløses ikke i fortyndet Svovlsyre eller Saltsyre og have større Tilbøjelighed til at forene sig med Svovl end med Ilt. Kobber. Cu = 63,c. Forekomst: Kobber forekommer gedigent i Naturen, især i Amerika og Sibirien. De vigtigste, naturligt fore- kommende Kobbermalme ere: Rød Kobbermalm, Cu2 O, Kobberglans, Cu2 S, Kobberkis, Cu Fe S2, Broget Kobber- malm, 3 Cu2 S, Fe2 S3, samt Kobberlasur, 2 Cu G O3, Cu (O H)2, og Malakit, Cu C O3, Cu (O H2). Fremstilling: Af sine Ilter og basiske Karbonater kan Kobber faas ved Reduktion med Kul. Det faas fortrinsvis af Svovlforbindelserne efter mere indviklede Metoder, der væsentligst bero paa, at Kobber lettere forener sig med Svovl end med Ilt, medens Jærn, der hyppigt ledsager Kobber, viser det omvendte Forhold, især i Nærværelse af Kiselsyre. I den nyere Tid udvindes Kobberet af mange Malme ved Elektrolyse eller ad den vaade Vej, idet man bringer det i Opløsning og derpaa udfælder det af denne med Jærn: Cu S O4 + Fe = Fe S O4 + Cu. Kemisk rent Kobber faas ved Reduktion af ophedet Kobberilte med Brint eller ved galvanisk Udfældning af en Kobberopløsning. Egenskaber: Kobber er et rødt Metal, der lader sig udvalse til tynde Blade (uægte Bladguld). Det krystalli- serer regulært, har Vf. 8,9 og smelter ved 1050°. Kobber er smidigt og strækkeligt og leder næst Sølv Varme og Elektricitet bedst af alle Metaller; det holder sig godt i tør Luft, men overtrækkes i fugtig Luft med et grønt Lag af basisk Kobberkarbonat (Er) og ved Ophedning i Luften med et Lag Kobberilte (Kobberhammerskæl, yderst Cu- pri-, inderst Cuprooxyd). — Kobber er næsten uopløseligt i Saltsyre og i fortyndet Svovlsyre; i varm, kone. Svovl-